Forfatter: SKS Admin

Ole Sporring fortæller om arbejdet med det anmelderroste bogværk ”Frygt og bæven – læst af en tegner” (Forlaget Vandkunsten, 2017).

Et billedforløb viser tegnerens arbejdsdag komprimeret fra morgenens opgør med nattens fortumlede syner til aftenens ro med tvivlen i behold. Illustrationer, reaktioner og påtrængende sidespring veksler mellem Johannes de Silentio’ s tekst, som er generøst udfoldet i bogen, der vejer godt til. Kierkegaards fortællefigur Johannes de Silentio gennemlyser Abrahams dilemma, da han tror sig forpligtet til at ofre sit allermest kære, sin ud over enhver fornuft – med tro og længsel – forventede søn Isak.

Johannes de Silentio stiller spørgsmålet om der gives en dispensation fra det etiske. Tegneren konfronter det samme spørgsmål med sit liv, mens han famler sig gennem teksten. Oplægget kommer også ind på tegnerens oplevelser af fortællingers fysiske virkelighed. Som noget, der er i verden, med virkelighedens brutalitet, som man kan løbe panden imod og uafhængigt af forklaringer, dumdadadum.

Tid og sted:
Torsdag, den 27. september 2018, kl. 19. 30,
Københavns Universitet Amager, Søndre Campus, Karen Blixens Plads 16 eller Njalsgade 76, auditoriet 9A-0-01.

Selskabets medlemmer indkaldes til generalforsamlingen i Søren-Kierkegaard-Selskabet, torsdag, den 22. marts 2018, kl. 17. 00

Tid og sted: KUA, Søndre Campus, Karen Blixen Plads 16, Lokale 6B-1-36.
Mødelokalet ligger på første sal på Afdeling for Systematisk Teologi

DAGSORDEN:

1. Godkendelse af dagsorden samt valg af referent
2. Årsberetning for 2017 (ved selskabets formand)
3. Fremlæggelse af det reviderede regnskab (ved selskabets kasserer)
4. Forslag fra bestyrelsen og andre medlemmer
Forslag om nyvalg af Tone Frank Dandanell.
Forslaget er stillet af Lis Nielsen (selskabets næstformand) og Dorothea
Glöckner (selskabets formand) den 5. januar 2018.

5. to valgte medlemmer afgår efter anciennitet + genvalg kan finde sted

6. valg / hhv. genvalg af to bestyrelsesmedlemmer
Tone Frank Dandanell stiller op til valg
Hermann Schmidt stiller op til genvalg

7. Valg af kasserer
Ole Steenberg stiller op til valg som ekstern kasserer

8. valg / genvalg af revisor
9. Eventuelt

Bestyrelsen konstituerer sig på det efterfølgende bestyrelsesmøde: torsdag, den 22. marts 2018, kl. 17. 45

Søren Kierkegaard Selskabet blev grundlagt den 4. maj 1948. Det er i år 70 år siden og dette jubilæum vil vi markere lørdag, den 5. maj (på Kierkegaards fødselsdag) med indlæg af Pia Søltoft og Joakim Garff, som begge er tidligere formænd for selskabet. Forfatter Hermann Schmidt holder et yderligere festoplæg og dagen slutter med en mindre reception.

”Kierkegaard i dag”
Festbidrag v/ Pia Søltoft, sognepræst, ph.d. 
 

“Kierkegaard på bel-etage”
Festbidrag v/ Hermann Schmidt, forfatter

”Kierkegaard Sel(v)skabet – dengang og i morgen”
Festbidrag v/ Joakim Garff, direktor Søren Kierkegaard Forskningscenter, ass. prof. 

Tid og sted:
tid: lørdag, den 5. maj 2018, kl. 15. 00 – 16. 30
sted: Sankt Petri Kirke, Christian den Femtes Sal (adresse: Sankt Peders Stræde 2, København C, indgangen til Christian den Femtes Sal ligger på den side af kirken, der vender mod Larslejsstræde)
Der er gratis adgang for alle interesserede

Ville Kierkegaard og Heidegger begge tænke deres egen subjektive eksistens uden at standse den fremfor at lave en lære om eksistensen? Og hvis det at fastholde tænkningen som personlig og dynamisk var et fælles anliggende, hvor går der så i det lys væsentlige skillelinjer mellem dem?

Tid og sted:
Torsdag den 19. april 2018, kl. 19. 30, Københavns Universitet Amager, Søndre Campus, Karen Blixens Plads 16 eller Njalsgade 76, lokale 8 B. 1. 14

Kierkegaard er del af en lang tradition af filosoffer og tænkere, der prøver at svare på spørgsmålet om, hvad det vil sige, at noget eksisterer. Hos Kierkegaard tilspidser dette ontologiske spørgsmål sig på den ene side til spørgsmålet om det enkelte menneskets eksistens og på den anden side til en radikalisering i den forstand, at det ikke længere er et spørgsmål om, hvad det vil sige, men om hvad det er at være menneske. Foredraget skitserer Kierkegaards forhold til traditionel ontologi og metafysik, men uddyber især hans ny-bestemmelse af væren, der finder udtryk i begreber som oprindelighed, ejendommelighed, gentagelse og genkendelighed. Analysen af udtrykket ”at være sig selv nærværende”, der spiller en afgørende rolle i Kierkegaards ontologi, viser hans afstandstagen til traditionel ontologi og metafysik og hans forsøg på at skabe dem på ny.

Tid og sted:
Torsdag den 1. marts 2018, kl. 19. 30, Københavns Universitet Amager, Søndre Campus, Karen Blixens Plads 16 eller Njalsgade 76, auditorium 9. A. 0. 01

I sin tale om hjertets renhed ”Ved Anledningen af et Skriftemaal” (1847) belyser Kierkegaard forståelsen af det gode, det onde og menneskets ansvar. Talen karakteriseres som en sufflør, der tilhvisker tilhøreren ordet, så den enkelte ”ved sig selv, med sig selv, til sig selv for Gud i Taushed” kan tale ved talens hjælp. Talens alvor ligger i recipientens selvvirksomhed: ”Alvoren er, at ville høre efter til at ville gjøre derefter”. Når hørelse oversættes til handling, kan vi få feedback gennem samvittighedens “stemme“, der taler lydløst gennem følelser som skyld, skam og anger. Hvis en person er denne stemmes “evige Gjenlyden“, hvad betyder dette for måden, hvorpå menneskets inderste indre er forbundet med den ydre verden? Og hvorfor bruger Kierkegaard akustiske metaforer for at beskrive menneskets skrøbelige, mere eller mindre harmoniske enhed med sig selv? Kierkegaards menneskesyn, der iagttager igennem øret, vil blive sammenlignet med Martin Luthers på den ene side (med fokus på Guds befriende verbum externum) og Hannah Arendts på den anden side (med fokus på menneskets dialog med sig selv i tænkningen).

Tid og sted:
Torsdag den 22. marts 2018, kl. 19. 30, Københavns Universitet Amager, Søndre Campus, Karen Blixens Plads 16 eller Njalsgade 76, lokale 8 B. 1. 14.

NB. Læg mærke til at det regulære februar-foredrag et flyttet til første uge i marts. Desuden er der en lokaleændring: Foredraget vil blive afholdt i auditorium 9.A.0.01.

Hvad har eksistenstænkeren, Søren Kierkegaard, at sige om fællesskabet, ikke mindst det kirkelige fællesskab? Foredraget vil undersøge hvordan – hvis overhovedet – vi i dag kan bygge kirke på Kierkegaard? Dels vil centrale steder hos Kierkegaard blive fremhævet, ikke mindst fra den såkaldte kirkekamp, dels vil foredragsholderen i anledning af 500 året for reformationen overveje, hvordan Kierkegaards tanker harmonerer med Luthers kirkelære.”
Tid og sted:
Torsdag, den 26. oktober, kl. 19. 30, Københavns Universitet Amager, Søndre Campus, Karen Blixens Plads 16 eller Njalsgade 76, lokale 8 B. 1. 14

”Eksistensfilosofien skydes gerne i skoene, at den overdriver selvets individuelle frihed på bekostning af de sociale strukturer, som selvets frihed både er formet og begrænset af. I dette foredrag vil jeg præsentere en tolkning af Kierkegaards ‘Sygdommen til Døden’, der lader værkets forståelse af selvet som en syntese gå i kritisk dialog med Axel Honneths og Robert Pippins anerkendelsesteoretiske positioner.”

Tid og sted:
Torsdag, den 28. september, kl. 19. 30, Københavns Universitet Amager, Søndre Campus, Karen Blixens Plads 16 eller Njalsgade 76, lokale 8 B. 1. 14

Dette oplæg ønsker at belyse det vidunderliges betydning hos Kierkegaard. Gennem en analyse af hans brug af begrebet det vidunderlige i en række, primært pseudonyme værker, vil foredragsholderen vise, at begrebet udgør intet mindre end et grundbegreb i hans tænkning af eksistensen: at det vidunderlige hos Kierkegaard er en betegnelse for det, der formår at holde verden åben, at bryde jegets selvomsluttethed i en stadig undren over livet, over underet par excellence: at der er noget, snarere end intet.

Tid og sted:
Torsdag den 18. maj, kl. 19. 30, Københavns Universitet Amager, Søndre Campus, Karen Blixens Plads 16 eller Njalsgade 76, lokale 8 B. 1. 14

Med udgangspunkt i Kierkegaards egen brug af billeder og hans begejstring for tidens farvelagte populærgrafik, de såkaldte ’neuruppinere’ eller ’nyrnbergere’, vil jeg bevæge mig baglæns, tilbage til hans kritik af den religiøse kunst og af samtidens akademiske og naturalistiske (eller mimetiske) maleri. Jeg slutter i hans billedteori, som er ganske subtil og i et og alt forbundet med hans eksistens synspunkt. Hans omgang med skulptur (Thorvaldsen) og ‘gipser’ vil perspektiverende omgærde foredraget og (måske) problematisere nogle af påstandene i det.

Tid og sted:
Torsdag den 27. april, kl. 19. 30, Københavns Universitet Amager, Søndre Campus, Karen Blixens Plads 16 eller Njalsgade 76, lokale 8 B. 1. 14