Indkaldelse til Generalforsamlingen i Søren Kierkegaard Selskabet
Dagsorden:
1. Valg af dirigent
2. Formandens beretning
3. Fremlæggelse af det reviderede regnskab
4. Sager, der ønskes behandlet på generalforsamlingen
5. Valg af bestyrelse
5. a. Nye medlemmer:
Anna Ravn Mortensen, phd.studerende på SKC
5. b. Valg af bestyrelsen 2025/2026
6. Valg af revisor og suppleant for denne
Foredrag v/ph.d. Trine Riel, filosof, og ph.d. Jacob Bittner, filosof
I denne aftensamtale mellem to filosoffer fremhæves tekster fra Kierkegaards sene journaler, som kan siges at danne en teologisk tænkning imod forplantning, såkaldt antinatalisme, som foredraget bredt introducerer til.
Som en del af serien Bibliotek for antinatalisme udgav foredragsholderne i 2024 bogen Standsningen (Forlaget Senmund), der består af brudstykker fra Søren Kierkegaards sene journaler. Her udfolder Kierkegaard en teologisk tænkning imod forplantning: “Kristendommen er frelsen, men er tillige således standsningen, vil standse hele den fortsættelse, som er i retning af denne verdens vedbliven”. Foredraget præsenterer Kierkegaards teologiske antinatalisme og giver en introduktion til antinatalismen som et filosofisk og nutidigt fænomen med en lang og underbelyst historie.
Tid og sted:
Torsdag, den 27. marts, kl. 19. 30
Københavns Universitet, Søndre Campus, Karen Blixens Plads 16 og Njalsgade 76, auditorie 9A-0-01.
Foredrag v/Jens Munk, cand. Theol., studenterpræst ved Aarhus Universitet
Hvordan kan Søren Kierkegaard bruges som sjælesørger i vores liv her og nu? Studenterpræst i Aarhus, Jens Munk, har i årevis kørt dialoggrupper med Kierkegaard som samtidig sjælesørger. Hemmeligheden bag er især en 4-trins-model, som oprulles i foredraget.
Studenterpræst ved Aarhus Universitet, Jens Munk, fortæller om de dialoggrupper, som han i en lang årrække har kørt med Søren Kierkegaard som samtidig sjælesørger. Dialoggrupperne nøjes ikke med bare at læse Kierkegaard, men går i dialog med Kierkegaard om eget liv her og nu. Dialogen tilrettelægges mere præcist efter en 4-trins-model, som gruppen selv har udviklet gennem årene, og som har for længst har bevist sit værd. Denne model vil blive gennemgået i oplægget, hvilket samtidig tjener til inspiration, hvis nogle overvejer at opstarte en dialoggruppe.
Tid og sted:
Torsdag, den 27. februar, kl. 19. 30
Københavns Universitet, Søndre Campus, Karen Blixens Plads 16 og Njalsgade 76, auditorie 9A-0-01.
Foredrag v/Kirstine Andersen, cand.phil, forfatter, foredragsholder og konsulent.
Foredrag om Søren Kierkegaards betydning på arbejdspladsen, baseret på foredragsholderens bestseller “Kierkegaard og Ledelse”. Foredraget dykker ned i de personlige og eksistentielle aspekter af ledelse og viser, hvordan Kierkegaards filosofi kan gøres relevant for nutidens arbejdsliv. Gennem Kirkegaards værker udforskes også den etiske fordring i ledelse, og hvordan den strækker sig ud over det individuelle og omfatter opgaven, fællesskabet og visionen for en arbejdsplads eller organisation.
Tid og sted:
Torsdag den 30. maj, kl. 19.30.
Københavns Universitet, Søndre Campus, Karen Blixens Plads 16 og Njalsgade 76, auditorie 9A-0-01.
Foredrag v/ David Possen, ph.d., ekstern lektor ved Institut for Kommunikation
Foredraget viser Sokrates som en nøgleperson for Kierkegaard, men samtidig som en meget konstrueret figur, som Kierkegaard udvikler sin egen tænkning i forhold til.
At Kierkegaard har et godt øje til Sokrates er ingen hemmelighed. Ikke mindst skriver Kierkegaard sit afsluttende teologiske speciale om ironiens mester, Sokrates, ved at forsøge at være så loyal som muligt over for den Sokrates, som trådte frem i historien. Men hvordan konstruerer Kierkegaard mere bevidst Sokrates som en figur, som han selv spiller bold opad gennem hele sit forfatterskab? Og hvilken forståelse af Sokrates har Kierkegaard hermed efterladt os?
Tid og sted:
Torsdag den 25. april, kl. 19.30.
Københavns Universitet, Søndre Campus, Karen Blixens Plads 16 og Njalsgade 76, auditorie 9A-0-01.
Foredraget vil med udgangspunkt i forholdet mellem to store danske litterære skikkelser, nemlig Søren Kierkegaard og Steen Steensen Blicher vise, hvordan Kierkegaard er med til at give Blicher en fremskudt position i litteraturhistorien.
Samhørigheden mellem Steen Steensen Blicher og Søren Kierkegaard er litterær i betydningen, at Kierkegaard læser Blicher anderledes, end gængse litteraturhistoriske tekster gør det. Kierkegaard flytter Blicher frem i historien, gør ham banebrydende, så at sige. I mange menneskers øjne er Blicher “provins”, mens Kierkegaard er “verden”. Men Kierkegaard selv vender om på den forestilling.
Tid og sted:
Torsdag den 4. april, kl. 19.30.
Københavns Universitet, Søndre Campus, Karen Blixens Plads 16 og Njalsgade 76, auditorie 9A-0-01.
Foredrag v/ Henrik Gade Jensen, filosof, præst, tidligere projektleder ved CEPOS og samfundsdebattør.
Søren Kierkegaard er en kristen tænker, men hans kristendomsforståelse er temmelig unik. Foredraget belyser kritisk, hvordan paradokset og martyriet ender med at være de eneste kendetegn for at være sand kristen hos Kierkegaard, og hvilke problemer dette fører med sig.
Kierkegaard gør det meget svært og reelt umuligt at være praktiserende kristen, fordi kravet til renhed eller sandhed bliver så store, så det kirkelige stødes bort som forlorent. Ifølge Kierkegaard er både den historiske Jesus såvel som virkningshistorien uden betydning for at kunne være kristen, og vi må kun tro på paradokset: at Gud blev menneske. I praksis bliver der for Kierkegaard kun martyriet og en omfattende negativistisk kritik tilbage.
Tid og sted:
Torsdag den 29. februar, kl. 19.30.
Københavns Universitet, Søndre Campus, Karen Blixens Plads 16 og Njalsgade 76, auditorie 9A-0-01.
Helle Møller-Jensen, sognepræst, ph.d. og Preben Kok, tidligere hospitals- og sognepræst og forfatter
De to oplægsholdere har sammen med Dr. Theol, Prof. Em. (Glasgow University) George Pattison, skrevet bogen om Kierkegaards Opbyggelige Taler: ”Troens Perspektiv” fra 2021. Med udgangspunkt i denne, koncentrerer de sig i aftenens foredrag om Kierkegaards beskrivelse af stolthed og fejhed, nemlig som to sider af samme sag. Det er op til os, hvordan vi vægter begge dele i de historier, vi fortæller om os selv. Spørgsmålet er dog, om der findes et alternativ til både stolthed og fejhed, og hvad det det i så fald kunne være? Foredraget illustrerer, hvordan Kierkegaards tanker om stolthed og fejhed kan genkendes i en nutidig sjælesørgerisk praksis.
Tid og sted:
Torsdag den 25. januar, kl. 19.30.
Københavns Universitet, Søndre Campus, Karen Blixens Plads 16 og Njalsgade 76, auditorie 9A-0-01.
Elizabeth Xiao-An Li, phd., adjunkt i Etik og religionsfilosofi på Teologi, KU
Den romantiske kærlighed opleves ofte både som noget glædesfyldt, men også noget angstpræget. Denne tvetydighed kommer også til udtryk i filosofien, hvor kærligheden både karakteriseres som noget universelt, men også noget foranderligt; noget sammenholdende, men også adskillende; noget frigørende, men også afhængighedsskabende, og som noget selvopofrende, men også selvisk.
Dette foredrag undersøger derfor Kierkegaards syn på den romantiske kærlighed for at vise, hvordan denne kan bidrage til de nutidige filosofiske diskussioner. Der argumenteres for, at Kierkegaards behandling af kærligheden må forstås i lyset af hans angstbegreb. Gennem nedslag i Kierkegaards pseudonyme forfatterskab samt hans mange kærlighedsbreve til Regine Olsen vil foredraget indkredse Kierkegaards undersøgelse og brug af den romantiske kærlighed som et eksistens-begreb, der kan belyse vigtige aspekter af vores oplevelse af tilværelsens problematikker.
Tid og sted:
Torsdag den 30. november, kl. 19.30.
Københavns Universitet, Søndre Campus, Karen Blixens Plads 16 og Njalsgade 76, auditorie 9A-0-01.
Carsten Pallesen, dr. Theol., Lektor i Etik og religionsfilosofi på Teologi, KU
Foredraget handler om Søren Kierkegaards æstetiske og religiøse skrifter ud fra det hovedsynspunkt som fremsættes i Enten-Eller, at det sanseliges sandhed sættes som ånd: ”Som Princip, som Kraft, som System i sig er Sandseligheden først sat ved Christendommen; jeg kunde endnu tilføie en Bestemmelse, der maaskee eftertrykkeligst viser hvad jeg mener; under Bestemmelse af Aand er Sandseligheden først sat ved Christendommen.” (EE, SKS2, 68).
Denne tese skal belyses ud fra den kristne bekendelses formel: ”Den, der gør sandheden kommer til lyset” (Johannesevangeliet 3,21). At gøre sandheden betegner en uophørlig undersøgelse af den enkeltes tanker og begær med henblik på at verbalisere sjælens bevægelser.
Denne kristne sandhedspraksis fandt sin paradigmatiske skikkelse i Den tiende Bog i Augustins Bekendelser (397). Sammen med bl.a. receptionen af Kierkegaards værker blev Bekendelsernes tiende bog skelsættende for de filosofiske, litterære og teologiske opbrud i 1920erne i Marburg hos navne som M. Heidegger, R. Bultmann og E.Auerbach, som videreføres hos tænkere som Michel Foucault og Jacques Derrida. I det fjerde bind af Sexualitetens Historie, ”Kødets bekendelser” (2018) taler Foucault om en ”libidinalisering” af eksistensen hos Augustin.
Foredraget overvejer, om Kierkegaards æstetiske og religiøse produktion kan læses som en åndens og kødets fænomenologi, der har sin forudsætning i det kristne åndsbegreb.
Tid og sted:
Torsdag den 26. oktober, kl. 19.30.
Københavns Universitet, Søndre Campus, Karen Blixens Plads 16 og Njalsgade 76, auditorie 9A-0-01