Kategori: Afholdte foredrag

Kierkegaard er del af en lang tradition af filosoffer og tænkere, der prøver at svare på spørgsmålet om, hvad det vil sige, at noget eksisterer. Hos Kierkegaard tilspidser dette ontologiske spørgsmål sig på den ene side til spørgsmålet om det enkelte menneskets eksistens og på den anden side til en radikalisering i den forstand, at det ikke længere er et spørgsmål om, hvad det vil sige, men om hvad det er at være menneske. Foredraget skitserer Kierkegaards forhold til traditionel ontologi og metafysik, men uddyber især hans ny-bestemmelse af væren, der finder udtryk i begreber som oprindelighed, ejendommelighed, gentagelse og genkendelighed. Analysen af udtrykket ”at være sig selv nærværende”, der spiller en afgørende rolle i Kierkegaards ontologi, viser hans afstandstagen til traditionel ontologi og metafysik og hans forsøg på at skabe dem på ny.

Tid og sted:
Torsdag den 1. marts 2018, kl. 19. 30, Københavns Universitet Amager, Søndre Campus, Karen Blixens Plads 16 eller Njalsgade 76, auditorium 9. A. 0. 01

I sin tale om hjertets renhed ”Ved Anledningen af et Skriftemaal” (1847) belyser Kierkegaard forståelsen af det gode, det onde og menneskets ansvar. Talen karakteriseres som en sufflør, der tilhvisker tilhøreren ordet, så den enkelte ”ved sig selv, med sig selv, til sig selv for Gud i Taushed” kan tale ved talens hjælp. Talens alvor ligger i recipientens selvvirksomhed: ”Alvoren er, at ville høre efter til at ville gjøre derefter”. Når hørelse oversættes til handling, kan vi få feedback gennem samvittighedens “stemme“, der taler lydløst gennem følelser som skyld, skam og anger. Hvis en person er denne stemmes “evige Gjenlyden“, hvad betyder dette for måden, hvorpå menneskets inderste indre er forbundet med den ydre verden? Og hvorfor bruger Kierkegaard akustiske metaforer for at beskrive menneskets skrøbelige, mere eller mindre harmoniske enhed med sig selv? Kierkegaards menneskesyn, der iagttager igennem øret, vil blive sammenlignet med Martin Luthers på den ene side (med fokus på Guds befriende verbum externum) og Hannah Arendts på den anden side (med fokus på menneskets dialog med sig selv i tænkningen).

Tid og sted:
Torsdag den 22. marts 2018, kl. 19. 30, Københavns Universitet Amager, Søndre Campus, Karen Blixens Plads 16 eller Njalsgade 76, lokale 8 B. 1. 14.

NB. Læg mærke til at det regulære februar-foredrag et flyttet til første uge i marts. Desuden er der en lokaleændring: Foredraget vil blive afholdt i auditorium 9.A.0.01.

Hvad har eksistenstænkeren, Søren Kierkegaard, at sige om fællesskabet, ikke mindst det kirkelige fællesskab? Foredraget vil undersøge hvordan – hvis overhovedet – vi i dag kan bygge kirke på Kierkegaard? Dels vil centrale steder hos Kierkegaard blive fremhævet, ikke mindst fra den såkaldte kirkekamp, dels vil foredragsholderen i anledning af 500 året for reformationen overveje, hvordan Kierkegaards tanker harmonerer med Luthers kirkelære.”
Tid og sted:
Torsdag, den 26. oktober, kl. 19. 30, Københavns Universitet Amager, Søndre Campus, Karen Blixens Plads 16 eller Njalsgade 76, lokale 8 B. 1. 14

”Eksistensfilosofien skydes gerne i skoene, at den overdriver selvets individuelle frihed på bekostning af de sociale strukturer, som selvets frihed både er formet og begrænset af. I dette foredrag vil jeg præsentere en tolkning af Kierkegaards ‘Sygdommen til Døden’, der lader værkets forståelse af selvet som en syntese gå i kritisk dialog med Axel Honneths og Robert Pippins anerkendelsesteoretiske positioner.”

Tid og sted:
Torsdag, den 28. september, kl. 19. 30, Københavns Universitet Amager, Søndre Campus, Karen Blixens Plads 16 eller Njalsgade 76, lokale 8 B. 1. 14

Dette oplæg ønsker at belyse det vidunderliges betydning hos Kierkegaard. Gennem en analyse af hans brug af begrebet det vidunderlige i en række, primært pseudonyme værker, vil foredragsholderen vise, at begrebet udgør intet mindre end et grundbegreb i hans tænkning af eksistensen: at det vidunderlige hos Kierkegaard er en betegnelse for det, der formår at holde verden åben, at bryde jegets selvomsluttethed i en stadig undren over livet, over underet par excellence: at der er noget, snarere end intet.

Tid og sted:
Torsdag den 18. maj, kl. 19. 30, Københavns Universitet Amager, Søndre Campus, Karen Blixens Plads 16 eller Njalsgade 76, lokale 8 B. 1. 14

Med udgangspunkt i Kierkegaards egen brug af billeder og hans begejstring for tidens farvelagte populærgrafik, de såkaldte ’neuruppinere’ eller ’nyrnbergere’, vil jeg bevæge mig baglæns, tilbage til hans kritik af den religiøse kunst og af samtidens akademiske og naturalistiske (eller mimetiske) maleri. Jeg slutter i hans billedteori, som er ganske subtil og i et og alt forbundet med hans eksistens synspunkt. Hans omgang med skulptur (Thorvaldsen) og ‘gipser’ vil perspektiverende omgærde foredraget og (måske) problematisere nogle af påstandene i det.

Tid og sted:
Torsdag den 27. april, kl. 19. 30, Københavns Universitet Amager, Søndre Campus, Karen Blixens Plads 16 eller Njalsgade 76, lokale 8 B. 1. 14

Maja Lisa Engelhardt vil i dette foredrag tale om hendes kunstneriske arbejde med de forskellige monotypier til Søren Kierkegaards Tre Gudelige Taler (1849). Monotypierne udkom i bogen: Søren Kierkegaard: Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen. Tre gudelige Taler, Kristeligt Dagblads Forlag 2010 / 2013.

Maja Lisa Engelhardt vil give et indblik i monotypiernes helt særegne verden og fortælle om, hvad Kierkegaard har betydet for hendes værk og liv. Foredraget bliver en helt personlig fortælling om en kunstners liv med Kierkegaard.

Tid og sted:
Torsdag 30. marts, kl. 19. 30, Københavns Universitet Amager, Søndre Campus Karen Blixens Plads 16 eller Njalsgade 76, Auditorium 9A.0.1

In recent years scholars have brought increased attention to the crucial role that the notion of vision plays within Kierkegaard’s Works of Love. Dr. Matthew T. Nowachek aims to continue on the same trajectory and does so by focusing on Kierkegaard’s description of the vision of the lover carrying out the work of love in forgiveness, which is developed in the discourse “Love Hides a Multitude of Sins.” With the particular vision associated with forgiveness of the other, and more specifically with the tasks Kierkegaard describes metaphorically as seeing/unseeing sin as well as hiding sin behind one’s back, the lover must undergo a certain spiritual and existential movement by which she adopts a radically new (dis)position as the condition for such seeing. In order to expand upon this dynamic in a new direction Dr. Matthew T. Nowachek draws on a further metaphor supplied by the aesthetic device of anamorphosis and the specific anamorphic movement associated with anamorphic vision.

NB. Dette foredrag vil blive holdt på engelsk.

Tid og sted:
Torsdag den 23. februar, kl. 19. 30, Københavns Universitet Amager, Søndre Campus, Karen Blixens Plads 16 lokale 8 B. 1. 14

I Begrebet Angest reformerer Kierkegaard reformatorens egen udlægning af arvesyndslæren. Hvor Luther fastholdt, at den enkelte – som konsekvens af Adams fald – synder med nødvendighed, betoner Kierkegaard, at der er tale om et ”frit fald”. Man kan derfor ikke undskylde sig med, at det er ”synden i mig, der handler for mig”. Den enkelte må selv stå til ansvar for den synd, han bringer ind i verden.
I oplægget vover foredragsholderen den tese, at vor tids diagnosesamfund er udtryk for en genindspilning af arvesyndslæren. Diagnosen tilbyder sig i dag som en forklaring på mine handlingers tilsyneladende nødvendighed: ”Det er diagnosen i mig, der handler for mig”. Spørgsmålet er imidlertid, om denne forklaring bliver en bortforklaring af selvet? Bliver den en undskyldning for ikke at leve op til den kierkegaardske opgave at forstå sig selv i eksistens? Bliver angst og fortvivlelse noget, vi skal helbredes fra? Og endelig: Kan vi bruge Kierkegaard til at reformere ’diagnoselæren’ i vor tid?

Tid og sted:
Torsdag den 26. januar, kl. 19. 30, Københavns Universitet Amager, Søndre Campus, Karen Blixens Plads 16 lokale 8 B. 1. 14

Hvordan kan vi tale om noget, som vi ikke kan knytte erfaringer til? Hvordan kan vi omtale Guds Rige? Foredraget inddrager Kierkegaards refleksioner over bibelske lignelser samt enkelte lignelser, han selv har digtet. Kierkegaards drøftelse af lignelsernes meddelelsesstrategi illustrerer ikke mindst hans sproglige overskud samt hans dybe indsigt i menneskets længsler og tarv.

Tid og sted:
Torsdag den 25. januar 2018, kl. 19. 30, Københavns Universitet Amager, Søndre Campus, Karen Blixens Plads 16 eller Njalsgade 76, lokale 8 B. 1. 14