I Begrebet Angest reformerer Kierkegaard reformatorens egen udlægning af arvesyndslæren. Hvor Luther fastholdt, at den enkelte – som konsekvens af Adams fald – synder med nødvendighed, betoner Kierkegaard, at der er tale om et ”frit fald”. Man kan derfor ikke undskylde sig med, at det er ”synden i mig, der handler for mig”. Den enkelte må selv stå til ansvar for den synd, han bringer ind i verden.
I oplægget vover foredragsholderen den tese, at vor tids diagnosesamfund er udtryk for en genindspilning af arvesyndslæren. Diagnosen tilbyder sig i dag som en forklaring på mine handlingers tilsyneladende nødvendighed: ”Det er diagnosen i mig, der handler for mig”. Spørgsmålet er imidlertid, om denne forklaring bliver en bortforklaring af selvet? Bliver den en undskyldning for ikke at leve op til den kierkegaardske opgave at forstå sig selv i eksistens? Bliver angst og fortvivlelse noget, vi skal helbredes fra? Og endelig: Kan vi bruge Kierkegaard til at reformere ’diagnoselæren’ i vor tid?
Tid og sted:
Torsdag den 26. januar, kl. 19. 30, Københavns Universitet Amager, Søndre Campus, Karen Blixens Plads 16 lokale 8 B. 1. 14