Tidsmæssigt falder Kierkegaard og hans forfatterskab til en vis grad sammen med den litteraturhistoriske og kulturelle epoke, vi betegner som romantikken. Og samtidig kommenterer han på den romantiske strømning i dele af sit forfatterskab – og altid med en vis distance. Så hvad er egentlig Kierkegaards relation til romantikken som strømning? Det vil foredraget diskutere på baggrund af den måske provokerende tese, at vi egentlig aldrig, eller i modsat fald kun ganske kortvarigt, havde en egentlig romantisk periode eller epoke i Danmark. Kierkegaard er, som sin samtidige H.C. Andersen, mest af alt en forfatter, der på egensindig vis skriver i efterdønningerne af en romantik, der i al væsentlighed udspillede sig i Tyskland. Men som Andersen har Kierkegaard lært grumme meget af at beskæftige sig med denne romantik. Foredraget vil diskutere, hvilke litterære greb Kierkegaard har afluret romantikken og hvilke interessefælleskaber (for eksempel omkring forestillingsevnens afgørende betydning) han har med den. Og så vil det også blive diskuteret, hvad der er på færde, når og hvis Kierkegaard sætter lighedstegn mellem æstetikeren, romantikeren og ironikeren som livsholdningsmæssige positioner.
Tid og sted:
Torsdag den 30. april 29. november 2018, kl. 19. 30, Københavns Universitet
Amager, Søndre Campus, Karen Blixens Plads 16 eller Njalsgade 76, auditorium 9A-0-01