Kategorier
Foredrag Kommende foredrag Næste foredrag

Kierkegaards antinatalisme: En tænkning imod forplantning

Torsdag, den 27. marts, kl. 19. 30

Foredrag v/ph.d. Trine Riel, filosof, og ph.d. Jacob Bittner, filosof

I denne aftensamtale mellem to filosoffer fremhæves tekster fra Kierkegaards sene journaler, som kan siges at danne en teologisk tænkning imod forplantning, såkaldt antinatalisme, som foredraget bredt introducerer til.

Som en del af serien Bibliotek for antinatalisme udgav foredragsholderne i 2024 bogen Standsningen (Forlaget Senmund), der består af brudstykker fra Søren Kierkegaards sene journaler. Her udfolder Kierkegaard en teologisk tænkning imod forplantning: “Kristendommen er frelsen, men er tillige således standsningen, vil standse hele den fortsættelse, som er i retning af denne verdens vedbliven”. Foredraget præsenterer Kierkegaards teologiske antinatalisme og giver en introduktion til antinatalismen som et filosofisk og nutidigt fænomen med en lang og underbelyst historie. 

Tid og sted:

Torsdag, den 27. marts, kl. 19. 30

Københavns Universitet, Søndre Campus, Karen Blixens Plads 16 og Njalsgade 76, auditorie 9A-0-01.

Kategorier
Foredrag Kommende foredrag Næste foredrag

Kom og få sjælesorg ved Søren Kierkegaard

Torsdag, den 27. februar, kl. 19. 30

Foredrag v/Jens Munk, cand. Theol., studenterpræst ved Aarhus Universitet

Hvordan kan Søren Kierkegaard bruges som sjælesørger i vores liv her og nu? Studenterpræst i Aarhus, Jens Munk, har i årevis kørt dialoggrupper med Kierkegaard som samtidig sjælesørger. Hemmeligheden bag er især en 4-trins-model, som oprulles i foredraget.

Studenterpræst ved Aarhus Universitet, Jens Munk, fortæller om de dialoggrupper, som han i en lang årrække har kørt med Søren Kierkegaard som samtidig sjælesørger. Dialoggrupperne nøjes ikke med bare at læse Kierkegaard, men går i dialog med Kierkegaard om eget liv her og nu. Dialogen tilrettelægges mere præcist efter en 4-trins-model, som gruppen selv har udviklet gennem årene, og som har for længst har bevist sit værd. Denne model vil blive gennemgået i oplægget, hvilket samtidig tjener til inspiration, hvis nogle overvejer at opstarte en dialoggruppe.

Tid og sted:

Torsdag, den 27. februar, kl. 19. 30

Københavns Universitet, Søndre Campus, Karen Blixens Plads 16 og Njalsgade 76, auditorie 9A-0-01.

Kategorier
Foredrag Kommende foredrag Næste foredrag

Martyrium og kristendom hos Kierkegaard

Torsdag den 29. februar, kl. 19.30 

Foredrag v/ Henrik Gade Jensen, filosof, præst, tidligere projektleder ved CEPOS og samfundsdebattør.

Søren Kierkegaard er en kristen tænker, men hans kristendomsforståelse er temmelig unik. Foredraget belyser kritisk, hvordan paradokset og martyriet ender med at være de eneste kendetegn for at være sand kristen hos Kierkegaard, og hvilke problemer dette fører med sig.

Kierkegaard gør det meget svært og reelt umuligt at være praktiserende kristen, fordi kravet til renhed eller sandhed bliver så store, så det kirkelige stødes bort som forlorent. Ifølge Kierkegaard er både den historiske Jesus såvel som virkningshistorien uden betydning for at kunne være kristen, og vi må kun tro på paradokset: at Gud blev menneske. I praksis bliver der for Kierkegaard kun martyriet og en omfattende negativistisk kritik tilbage.

Tid og sted:

Torsdag den 29. februar, kl. 19.30.

Københavns Universitet, Søndre Campus, Karen Blixens Plads 16 og Njalsgade 76, auditorie 9A-0-01.

Kategorier
Foredrag Kommende foredrag Næste foredrag

Garff om ”Solisterne”

Torsdag den 28. september, kl. 19.30

Joakim Garff, lic.theol., leder af Søren Kierkegaard Centret og lektor Etik og religionsfilosofi på Teologi, KU

Joakim Garff kommer og præsenterer sin spritnye bog ”Solisterne”, som udkommer i selvsamme måned. Bogen handler om Søren Kierkegaard og H.C. Andersen, som i året 1849 oplever et rejseeventyr sammen på vej mod den evige stad, Rom, og hermed har mulighed for at udveksle om de allerstørste emner: kærligheden, angsten, den manglende anderkendelse, glæden, selvet, døden, det voksende pres for folkestyre, kristendommen og naturvidenskabens opkomst.

Tid og sted:

Torsdag den 28. september, kl. 19.30.

Københavns Universitet, Søndre Campus, Karen Blixens Plads 16 og Njalsgade 76, auditorie 9A-0-01.