Kategori: Foredrag

Dagsorden for generalforsamlingen i Søren-Kierkegaard-Selskabet, torsdag, den 28. marts 2019

1) Valg af referent og ordstyrer

2) Formandsberetning

3) Fremlæggelse af det reviderede regnskab

4) Valg af bestyrelse

5) Valg af revisor

6) Sager, der efter forslag af bestyrelsen eller af andre medlemmer ønskes behandlet:

                             Se vedhæftede behandlingssag til punkt 6.  

7) Eventuelt

Til 4) Valg af bestyrelse: 

Jf. vedtægterne:

§5

Selskabet ledes af en bestyrelse på indtil 10 medlemmer. Bestyrelsen vælges på den ordinære generalforsamling. Hvert år afgår to af de på generalforsamlingen valgte medlemmer efter anciennitet. Genvalg kan finde sted.

§6

Bestyrelsen konstituerer sig med formand, næstformand, sekretær og kasserer og fastsætter selv sin forretningsorden. Til fremme af Selskabets formål kan bestyrelsen blandt Selskabets medlemmer nedsætte udvalg. Kommissoriet for disse udvalgs arbejde fastsættes ligeledes af bestyrelsen, der altid skal være repræsenteret med mindst et medlem i sådanne udvalg.

Ved generalforsamlingen 28. marts 2019 forlader følgende to medlemmer bestyrelsen efter eget ønske:  

Dorothea Glöckner

Kirsten Tølbøll Kramhøft

 Til 6) Behandlingssag efter forslag af tre bestyrelsesmedlemmer:  

Undertegnede tre bestyrelsesmedlemmer stiller følgende forslag til Søren Kierkegaards-selskabets ordinære generalforsamling marts 2019:                                      

• ændring af vedtægterne § 5: udvidelse af rådets medlemmer fra 10 til 12.
• ændring af vedtægterne §5:  fortolkningen af den gældende turnus-ordning for valgprocedure ændres fra nuværende praksis til en praksis, ifølge hvilken de to medlemmer på valg, er de to, som følger efter de to, der var på valg ved det foregående års generalforsamling. Turnus-ordningen følger listen over bestyrelsesmedlemmernes anciennitet.

Formålet er at sikre bestyrelsens fremmøde af medlemmer til møder og foredrag, som dog generelt forventes at være 100%, dog må fratrækkes fravær pga. sygdom, barsel og studieaktivitet i udlandet.

Hermann Alois Schmid

Bjarke Mørkøre Stigel Hansen

Anne Louise Nielsen

Den kritik af den såkaldte tyske idealisme, som satte ind kort efter Hegels død i 1831, antog hurtigt karakter af et generelt opgør med filosofien. Det skal imidlertid ikke overses, at mange kritikeres angreb på idealismen i vidt omfang blev gennemført med de begrebslige våben, man hentede hos denne. Sat på spidsen kan man sige, at en paradoksal form for filosofisk anti-filosofi præger en række af de forsøg på nytænkning, der gør sig gældende omkring midten af det 19. århundrede. Kierkegaard er ingen undtagelse.

Idealismekritikken var så succesrig, at man med Marx kan sige, at ”Hegel blev behandlet som en død hund”, og takket være Marx og Kierkegaard har man herhjemme ofte følt sig fritaget for at læse Hegel og de tyske filosoffer i perioden, herunder Schelling, hvis sene filosofi af mange betragtes som den første eksplicitte idealismekritik, i øvrigt fremsat i de forelæsninger i Berlin, som Kierkegaard hørte dele af i 1841. Det er hensigten at belyse et par af datidens filosofiske kontroverser.

Tid og sted:
Torsdag den 23. maj 2019, kl. 19. 30, Københavns Universitet Amager, Søndre Campus, Karen Blixens Plads 16 eller Njalsgade 76, auditorium 9 A-0-01  

Tidsmæssigt falder Kierkegaard og hans forfatterskab til en vis grad sammen med den litteraturhistoriske og kulturelle epoke, vi betegner som romantikken. Og samtidig kommenterer han på den romantiske strømning i dele af sit forfatterskab – og altid med en vis distance. Så hvad er egentlig Kierkegaards relation til romantikken som strømning? Det vil foredraget diskutere på baggrund af den måske provokerende tese, at vi egentlig aldrig, eller i modsat fald kun ganske kortvarigt, havde en egentlig romantisk periode eller epoke i Danmark. Kierkegaard er, som sin samtidige H.C. Andersen, mest af alt en forfatter, der på egensindig vis skriver i efterdønningerne af en romantik, der i al væsentlighed udspillede sig i Tyskland. Men som Andersen har Kierkegaard lært grumme meget af at beskæftige sig med denne romantik. Foredraget vil diskutere, hvilke litterære greb Kierkegaard har afluret romantikken og hvilke interessefælleskaber (for eksempel omkring forestillingsevnens afgørende betydning) han har med den. Og så vil det også blive diskuteret, hvad der er på færde, når og hvis Kierkegaard sætter lighedstegn mellem æstetikeren, romantikeren og ironikeren som livsholdningsmæssige positioner.

Tid og sted:
Torsdag den 30. april 29. november 2018, kl. 19. 30, Københavns Universitet Amager, Søndre Campus, Karen Blixens Plads 16 eller Njalsgade 76, auditorium 9A-0-01  

Omkring år 1800 kom to forskellige personkredse til at virke ind på hinanden i Jena i Tyskland, nemlig en række af hovedpersonerne i den tidlige litterære tyske romantik og i den filosofiske tyske idealisme. To vigtige personer her er digteren og kritikeren Friedrich Schlegel (1772-1829) og filosoffen Georg Wilhelm Friedrich Hegel (1770-1831). De to kom ikke godt ud af det med hinanden, i hvert fald ikke ud fra Hegels perspektiv. I foredraget vil Hegels flertydige forhold til romantikken blive belyst: Hans kritik af romantikken – versus romantiske elementer i hans egen tænkning. Desuden diskuteres den indflydelse, som Hegels opfattelse af romantikken med rette eller urette har øvet på eftertiden, herunder Søren Kierkegaard.

Tid og sted:
Torsdag den 28. marts 2019, kl. 19. 30, Københavns Universitet Amager, Søndre Campus, Karen Blixens Plads 16 eller Njalsgade 76, auditorium 9A-0-01  

Den skulpturelle udsmykning af Vor Frue Kirke var et af flere store projekter i København, som billedhuggeren Bertel Thorvaldsen (1770-1844) arbejdede med under sit mangeårige virke i Rom. I foredraget vil Thorvaldsens relieffer og statuer til kirken blive præsenteret, med særligt fokus på Kristus-statuen – påbegyndt 1821 og opstillet i kirken i marmor 1839 – og dens ikonografi. Kierkegaard skrev fra slutningen af 1840erne en række taler med henblik på fredagsaltergangen i Vor Frue Kirke. Både disse taler og hans ’Indøvelse til Christendom’ rummer flere henvisninger til Kristus som ’Indbyderen’ og til Matthæusevangeliet, XI, 28, dvs. til indskriften på Kristus-statuens sokkel: ’KOMMER TIL MIG’. Men måske er der i Thorvaldsens Kristus-statue tale om andet end dette Kristus-billede. Foredraget lægger op til en diskussion af dette spørgsmål.

Tid og sted:
Torsdag den 28. februar 2019, kl. 19. 30, Københavns Universitet Amager, Søndre Campus, Karen Blixens Plads 16 eller Njalsgade 76, auditorium 9A-0-01

Overordnet set bestemmer den uovervindelige diskrepans mellem det indre og det ydre subjektivitetens udvikling i Enten-Eller I. Ledet af motivet kærlighed ønsker oplægget at vise, hvordan denne diskrepans udspiller sig i både ‚Kierkegaards’ Mozart og Antigone-tekst, samt hos Johannes forføreren. Til syvende og sidst skal disse æstetiske tekster konfronteres med Adornos overvejelser over en „skinnets dialektik“.

Tid og sted:
Torsdag, den 31. januar 2019, kl. 19. 30,
Københavns Universitet Amager, Søndre Campus, Karen Blixens Plads 16 eller Njalsgade 76, auditoriet 9A-0-01.

Hvor går man hen med sin sorg, når man har mistet? Hvor går man hen med sin tvivl og sin overdimensionerede selv-analyse som ung voksen? Hvad gør man, når man ligger inde med måske afgørende viden om en anden? Dét og meget andet tager forfatteren Caroline Albertine Minor smukt, usentimentalt og potent fat på i ’Velsignelser’. Med udgangspunkt i denne novellesamling og med sin usædvanlige og næsten ubærlige evne til at ramme og indramme sorgen, skaber forfatteren en relevant genlyd til centrale temaer i Kierkegaards forfatterskab.

Fra bogens anmeldelser: Sjældent beskrives sorgen, tilfældet og retningsløsheden så rent, rammende og usentimentalt som i Caroline Albertine Minors novellesamling: ”Velsignelser” (Forlag Rosinante 2017. Bogen er nomineret til Nordisk Råds litteraturpris).

Tid og sted:
Torsdag, den 29. november 2018, kl. 19. 30,
Københavns Universitet Amager, Søndre Campus, Karen Blixens Plads 16 eller Njalsgade 76, auditoriet 9A-0-01.

Aflyst pga. sygdom
Når vi mister en elsket, ændres vores verden og vi med den. Men hvordan taler vi om den forandring, der sker og ikke mindst, hvordan bevarer vi os selv i denne forandring? Det er omdrejningspunktet for foredragsholderens ph.d. afhandling om sorg, erindring og religiøst sprog. Oplægget vil fokusere på forholdet mellem det brudte og det, der skal opbygge i tiden efter dødsfaldet.

Udgangspunktet tages i den franske filosof C. Malabou og hendes arbejde med plasticitet i den radikale, destruktive ændring i forbindelse med tab og traume. Over for dette gives et udblik til flere af S. A. Kierkegaards opbyggelige taler. Det sker med særligt fokus på talerne og den kommunikative dimension, som er sprogets, og som i talerne foregår i en særlig tidslighed.

Foredraget ønsker gennem Malabou og Kierkegaard at diskutere dels hvordan det brudte og det opbyggelige forholder sig til i hinanden i sorgens erfaringsfelter. Og dels hvad det nærmere bestemt er for et selv, som skal bevares.

Tid og sted:
Torsdag, den 25. oktober 2018, kl. 19. 30,
Københavns Universitet Amager, Søndre Campus, Karen Blixens Plads 16 eller Njalsgade 76, auditoriet 9A-0-01.