Dette oplæg ønsker at belyse det vidunderliges betydning hos Kierkegaard. Gennem en analyse af hans brug af begrebet det vidunderlige i en række, primært pseudonyme værker, vil foredragsholderen vise, at begrebet udgør intet mindre end et grundbegreb i hans tænkning af eksistensen: at det vidunderlige hos Kierkegaard er en betegnelse for det, der formår at holde verden åben, at bryde jegets selvomsluttethed i en stadig undren over livet, over underet par excellence: at der er noget, snarere end intet.
Tid og sted:
Torsdag den 18. maj, kl. 19. 30, Københavns Universitet Amager, Søndre Campus, Karen Blixens Plads 16 eller Njalsgade 76, lokale 8 B. 1. 14