Kierkegaards liv og værk forbindes sjældent positivt med naturfilosofi. Tværtimod har man fundet og fremhævet en styrke i hans kritiske stillingtagen til enhver tænkning af naturfilosofisk tilsnit. Denne betragtning er ikke uden grund. At insistere på individet indebar for Kierkegaard i en vis udstrækning at yde naturen modstand. Naturfilosofi eller indgående behandlinger af naturspørgsmål er en mulig blind vinkel for eksistensfilosofien. Ved første øjekast kunne man altså forledes til at mene, at fremhævelsen af mennesket fører til en forglemmelse eller sågar undertrykkelse af naturen. I kontekst af klimakriser og miljødebatter har dette fravær stillet Kierkegaard (og eksistensfilosofien generelt) i et dårligt lys.
Imidlertid gør påstanden om et fravær af en naturfilosofi hos Kierkegaard ikke sagen ret. Såvel i det udgivne som i det uudgivne værk findes spor af en naturfilosofi. Det er snarere et spørgsmål om, hvordan den ydre natur forstås. Forestillingen om en mangel på en naturfilosofi vil i foredraget blive udfordret ved at påpege forekomster af naturfilosofiske udkast hos Kierkegaard selv. Yderligere vil naturfilosofiens konstruktive funktion i et udvalg af Kierkegaards værker blive fremhævet.
Torsdag den 26. september, kl. 19.30, Københavns Universitet Amager, Søndre Campus, Karen Blixens Plads 16 eller Njalsgade 76, auditorium 9A-0-01