Foredrag 2000 – 2009

Foredrag 2000

 

Torsdag den 27. januar kl. 19.30

Kierkegaard skal læses forlæns, men forstås baglæns – eller: Hvordan Peter Thielst blev hvivlet ind i det store Kierkegaard-cirkus

v/Mag.art. Peter Thielst

 

Torsdag den 24. februar kl. 19.30

Søren Kierkegaard og den franske eksistentialisme – historien om en filosofisk inspirationskilde

v/Mag.art. Finn Frandsen

 

Torsdag den 30. marts kl. 19.30

Her ties vil…. 

v/Lektor, cand.phil. Flemming Harrits

 

Torsdag den 27. april kl. 19.30

Kierkegaards psykologi i forhold til nutidens tale om skam

v/Rektor, cand.theol. Mogens Lindhardt

 

Torsdag den 25. maj kl. 19.30

Kærlighedens tid

v/Mag. art. Kirsten Klercke

 

Efteråret 2000 mangler

 

Foredrag 2001

 

Torsdag den 25. januar kl. 19.30

Eksistens og næstekærlighed hos Søren Kierkegaard 

v/Ph.d.-stud., cand.mag. Wenche Marit Quist

 

Torsdag den 22. februar kl. 19.30

Kierkegaard-forskning hjemme og ude

v/Prof., dr.phil. Billeskov Jansen

 

Torsdag den 29. marts kl. 19.30

Løgstrup og Kierkegaard – en dansk kontrovers

v/Litteraturredaktør, lic.phil. Niels Gunder Hansen

 

Torsdag den 26. april kl. 19.30

Dialogen mellem Grundtvig og Kierkegaard 

v/Fhv. sognepræst Otto Bertelsen

 

Torsdag den 27. september kl. 19.30

Den utidige Kierkegaard og pressen

v/Mag.art. Birgit Bertung

 

Torsdag den 25. oktober kl. 19.30

Rasmus Nielsens Kierkegaard-kritik

v/Mag.art. Inger Christiansen

 

Søndag den 18. november kl. 13.30 – Særarrangement

Nomo nekropolis – Kierkegaard og Assistens kirkegård

v/Realkommentator, cand.mag. Peter Tudvad

 

Torsdag den 29. november kl. 19.30

Søren Kierkegaard – krise ved somatisk sygdom

v/Cand.psych. Bjarne Jacobsen

 

Foredrag 2002

 

Torsdag den 31. januar kl. 19.30

Kierkegaard: Selvets lykke og ulykke

v/Lektor, mag.art. Niels Thomassen

 

Torsdag den 28. februar kl. 19.30

Refleksionens tvetydighed hos Hegel og Kierkegaard

v/Ph.d.-stud., cand.theol. Birgitte Kvist Poulsen

 

Torsdag den 21. marts kl. 19.30

Den ironiske suspension af det etiske i Om Begrebet Angest

v/Ph.d.-stud. Kent Brian Söderquist

 

Torsdag den 25. april kl. 19.30

Hvad Kierkegaard fik ud af Schelling 

v/Realkommentator Tonny Aagaard Olesen

 

Torsdag den 26. september kl. 19.30

Hvilken “Triumpherende Kirke” var det, Søren Kierkegaard kritiserede?

v/Ph.d. Jens Rasmussen

 

Torsdag den 31. oktober kl. 19.30

Fænomenet angst hos Kierkegaard og Kafka

v/Dipl.soc.pol., ph.d. Hermann Schmid

 

Torsdag den 28. november kl. 19.30

Dobbeltkontrakten hos Søren Kierkegaard 

v/Lektor, mag.art. Poul Behrendt:

 

Foredrag 2003

 

Torsdag den 30. januar kl. 19.30

Syndens åbenbaring

v/Ph.d. Ettore Rocca

 

Torsdag den 28. februar kl. 19.30

Kierkegaards kilder

v/Direktør, cand.theol., Dr.h.c. Niels Jørgen Cappelørn

 

Torsdag den 27. marts kl. 19.30

At forføre til tavshed: Kierkegaards dialektiske strategi 

v/Forskningsstipendiat, mag.art. Anders Thyrring

 

Torsdag den 24. april kl. 19.30

Forførelsens logik

v/Lektor, ph.d. Adam Diderichsen

 

Torsdag den 22. maj kl. 19.30

Den dæmoniske indesluttethed 

v/Docent, mag.art. Mogens Pahuus

 

Torsdag den 25. september kl. 19.30

Kierkegaard – ironiens tænker

v/Cand.mag., ph.d. Jacob Bøggild

 

Torsdag den 30. oktober kl. 19.30

“Det tredie Øieblik” – forholdet mellem Kierkegaard og Grundtvig

v/Lektor Jørgen I. Jensen

 

Torsdag den 27. november kl. 19.30

“I levende Live en høist farlig Person”

v/Forfatter, cand.scient. Flemming Chr. Nielsen

 

Foredrag 2004

 

Torsdag den 29. januar kl. 19.30

“Viljens dialektik” – Vilje og frihed hos Kierkegaard 

v/Ph.d., cand.theol. Søren Bruun

 

Torsdag den 26. februar kl. 19.30

Kierkegaards forhold til Hegel genovervejet

v/Forskningslektor, dr.theol. Jon Stewart

 

Torsdag den 25. marts kl. 19.30

Kierkegaards prædikener og prædikenlære

v/Cand.theol. Karin Andersen

 

Torsdag den 29. april kl. 19.30

Kierkegaard og russiske digtere

v/Ekstern lektor, cand.mag. Alex Fryszman

 

Torsdag den 27. maj kl. 19.30

“Den Kjerlighedens Gjerning at erindre en Afdød” – en fortolkning af Søren Kierkegaards begravelse

v/Prof. emeritus, dr.theol. Jens Glebe Møller

 

Torsdag den 30. september kl. 19.30

Kærlighedens blik: Synderinden, forføreren og Kristus

v/Prof., ph.d. George Pattison

 

Torsdag den 28. oktober kl. 19.30

Kierkegaards København – københavneren Kierkegaard

v/Cand.mag. Peter Tudvad

 

Torsdag den 25. november kl. 19.30

Evighed og/eller endelighed: Kierkegaard og Heidegger 

v/Ph.d., cand.mag. Wenche Marit Quist

 

Foredrag 2005

 

Torsdag den 27. januar kl. 19.30

Det akustiske bedrag – Troen mellem ortodoksi og rationalisme if. Kierkegaard

v/Cand.theol. Viggo Kanding

 

Torsdag den 28. februar kl. 19.30

Eksistentialisme er humorisme 

v/Realkommentator, ph.d., Tonny Aagaard Olesen

 

Torsdag den 17. marts kl. 19.30

Poul Martin Møller, Søren Kierkegaard og affektationen

v/Prof., ph.d. Bruce Krimsee

 

Torsdag den 28. april kl. 19.30

Kan kærlighed befales? Kierkegaards udfordring til en teologi om kærlighed

v/Prof., ph.d. Werner Jeanrond

 

Torsdag den 26. maj kl. 19.30

Da arvesyndslæren blev iltet: Kierkegaards eneste succeshistorie

v/Prof., ph.d., Niels Henrik Gregersen

 

Torsdag den 29. september kl. 19.30

Kierkegaards nihilistiske Sokrates

v/Ph.d. Kent Brian Söderquist

 

Torsdag den 27. oktober kl. 19.30

Etik og virkelighed: Moralsk bevidsthed hos Kant og Kierkegaard

v/Lektor, cand.theol. Anders Moe Rasmussen

 

Torsdag den 24. november kl. 19.30

Kærlighedens Religion. Kierkegaards opfattelse af kristendommen 1844-1847 

v/Præst ved Vartov Kirke, dr.theol. Niels Grønkjær

 

Foredrag 2006

 

Mandag den 30. januar, kl. 19.30
Natviolen – H.C. Andersens “Eventyr og Historier” læst på baggrund af Kierkegaard-tekster
v/Ph.d., cand.theol. Kathrine Lilleør

Foredraget vil forme sig som en række eventyrfortolkninger med henblik på eksistens-temaer, som også præger Kierkegaards forfatterskab.

 

Torsdag den 23. februar. kl. 19.30 
Systemets Kierkegaard: et opgør
v/Lektor, dr.phil. Søren Gosvig Olesen

Den store Kierkegaard-renaissance fra det 20. århundrede har efterladt det indtryk, at Kierkegaards tænkning kan udmøntes i en eksistens- eller religionsfilosofisk doktrin. Imod denne tendens vil Søren Gosvig Olesen argumentere for, at forstålsen af Kierkegaards radikalitet må tage udgangspunkt i hans stil. Når nutidens dekonstruktion eller svage tænkning, Derrida og Vattimo, gør op med deres udgangspunkt, Heidegger, på grund af hans “stilblindhed”, kandiderer Kierkegaard igen til en central rolle.
Kommende udgivelse af Søren Gosvig Olesen: “Dialog med dekonstruktionen” (2006).

Torsdag den 30. marts, kl. 19.30
Barndommens betydning. Diskussioner om barndom og fortællinger for børn i tekster af Søren Kierkegaard og hans samtidige
v/Lektor, ph.d. Nina Christensen

I en lille tekst fra 1837 diskuterer Søren Kierkegaard blandt andet barndommens betydning og hvorledes man bør fortælle historier for børn. Med udgangspunkt i denne tekst fremlægger jeg i foredraget forskellige synspunkter på barndom i Kierkegaards samtid og påpeger hvilke konsekvenser forskellige barndomsopfattelser får for udviklingen af en litteratur for børn. Forfattere og kritikere der bidrager til diskussionerne er bl.a. Adam Oehlenschläger, H.C. Andersen, Christian Molbech og Poul Martin Møller. Foredraget tager udgangspunkt i min bog Barnesjælen. Børnelitteraturen og det romantiske barn (Høst & Søn, 2005).

Torsdag den 27. april, kl. 19.30
Fanget i forestillingen! 
v/Ph.d., cand.theol. Iben Damgaard

Med afsæt i Kierkegaards lignelse om den bekymrede skovdue, der havde ”fanget sig selv i den Snare, hvori ingen Fuglefænger kunde fange den, hvori kun den Fri kan fange sig selv: i Forestillingen” peges på fantasiens både grundlæggende og tvetydige rolle i menneskets forhold til sig selv og den anden. Foredraget forfølger Kierkegaards problematisering af idealforestillinger og ”Sammenligningens urolige Tanke” fra Anden Afdeling af Opbyggelige Taler i forskjellig Aand til Kjerlighedens Gjerninger, hvor Kierkegaard koreograferer, hvordan det bibelske næstekærlighedsbud vender op og ned på menneskets forestillinger om kærlighed i en ”forestillingernes kamp”. Med inddragelse af den franske tænker Paul Ricœur (1913-2005) vil foredraget diskutere forestillingens rolle i Kierkegaards tilgang til Bibelen og hans tænkning over eksistens og etik.

Torsdag den 18. maj, kl. 19.30
Sjælen efter døden – Kierkegaard og guldalderens moderne gennembrud
v/Ph.d., cand.mag. Lasse Horne Kjældgaard

Dansk litteratur i 1830’erne og 1840’erne var præget af en stor strid om sjælens udødelighed – en strid, der foregik især imellem fire forfattere: Johan Ludvig Heiberg, Poul Martin Møller, H. L. Martensen og endelig Søren Kierkegaard. Foredraget vil være et forsøg på at fremstille Kierkegaards indsats i denne debat, der foregriber en række store temaer fra det moderne gennembrud.

Torsdag den 28. september 2006
Krop, erkendelse og sjælesorg hos Kierkegaard
v/Sogne- og hospitalspræst. ph.d. Helle Møller Jensen

Kroppen er hos Kierkegaard en kompasnål for den psykiske tilstand. Når han beskriver måder at bevæge sig på, lader han krop og bevægelse beskrive en række indre psykiske problemstillinger. Foredraget vil vise, hvordan kroppen kan bruges som billede på det indre og pege på sjælesørgeriske perspektiver i De Opbyggelige Taler, hvor krop og bevægelse har en fremtrædende plads, når begreber som synd, tro og selvopfattelse skal beskrives.

Torsdag den 26. oktober, kl. 19.30
Med Kierkegaard på arbejde! 
v/Konsulent, cand.phil. Kirstine Andersen

Kirstine Andersen vil præsentere tankerne bag bogen ‘Kierkegaard og ledelse’, som handler om de personlige og eksistentielle sider af ledelse, hvor en formidling af Kierkegaards livssyn står centralt. Grundtanken er, at en leder kan kun opbygge sig selv som leder på grundlag af en udvikling af sin egen menneskelighed. Gamle dannelsesidealer kan således give nye vinkler på moderne ledelse. Endvidere lægger Kirstine Andersen stor vægt på kvaliteten i sproget – også inden for ledelse. Aftenen vil forløbe som en vekslen mellem oplæg, dialog og refleksion.

Torsdag den 30. november, kl. 19.30
Kierkegaard, kvinden og troen
v/Cand.theol. Sørine Gotfredsen

I Søren Kierkegaards øjne kan kvinder generelt ikke reflektere på samme måde som
mænd. Betyder det, at det feminine gudsforhold er mindre intensivt, og hvad kan den kvindelige læser bruge Kierkegaards kvindesyn til? Foredraget vil behandle spørgsmålet om, hvorvidt Kierkegaard har forstået kvinden. Og omvendt.

 

Foredrag 2007

 

Torsdag den 18. januar 2007, kl. 19.30
Æstetikerens forskellige ærinder.
V/Lektor, mag.art. Kirsten Klercke.
Arrangeret af Søren Kierkegaard Selskabet.

Torsdag den 22. februar 2007, kl. 17.00
Generalforsamling.
Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Formandens beretning 3. Fremlæggelse af det reviderede regnskab 4. Valg af bestyrelse 5. Valg af revisor og suppleant 6. Andre sager Derefter et bestyrelsesmøde, hvor bestyrelsen konstituerer sig.
Arrangeret af Søren Kierkegaard Selskabet.
Det Teologiske Fakultet, Købmagergade 44-46, København K, Vær. 321

Torsdag den 22. februar 2007, kl. 19.30

Kierkegaards kritik af den triumferende kirke.
V/ Forfatter Jens Rasmussen.
Foredrag i anledning af hans ny bog (2006) om Kierkegaards angreb på den “Dannede” religiøse elite. Eliten ville ikke efterfølgelsens konsekvens, men en “triumpherende Kirke” og iflg. Kierkegaard ville den ikke indrømme det.
Arrangeret af Søren Kierkegaard Selskabet.

Torsdag den 29. marts 2007, kl. 19.30

Kierkegaards Jyllandsrejse – en personal- og kulturhistorisk hybrid.
V/ Forfatter og filosof Peter Tudvad.
Peter Tudvad vil redegøre for krydsningen mellem forskning og fortælling, samt garnere de principielle overvejelser med personal- og kulturhistoriske episoder fra det Jylland, som Kierkegaard – måske – mødte på sin rejse.
Arrangeret af Søren Kierkegaard Selskabet.

Torsdag den 26. april 2007, kl. 19.30
Det tomme menneske – Kierkegaards og Dostojevskijs dæmoniopfattelse.
V/Seminarieadjunkt, cand.mag. Frederik Strand.
Under de filosofisk-psykologisk-teologiske begreber dæmoni og kældermenneske søger Kierkegaard og Dostojevskij at vise, hvorledes åbenbaringen fejler – med tab af personligheden til følge.
Arrangeret af Søren Kierkegaard Selskabet.

Torsdag den 31. maj 2007, kl. 19.30
Hvordan læse Kierkegaard? – Om fire befærdede blindgyder og en mulig udvej.
V/ Lektor emeritus Flemming Harrits.
Aftenens foredragsholder denne sidste majdag dette år er Lektor emeritus Flemming Harrits.
Arrangeret af Søren Kierkegaard Selskabet.

Torsdag den 27. september 19.30 

Kierkegaard som coach
Ved lektor ph.d. Pia Søltoft:
Coaching er på mode. Det handler om selvudvikling på alle planer. Men selv om tanken synes ny, har den rødder helt tilbage i den antikke filosofiske tradition, først og fremmest hos Platon og Sokrates. Tanken om at livet udgør en opgave for det enkelte menneske og at selvudvikling er et middel til opgavens løsning findes også hos Søren Kierkegaard. Samtidigt, kan Kierkegaards viden om den menneskelige eksistens’ skyggesider og om selvets selvrådighed benyttes som et korrektiv til og en videreudvikling af den coaching-kultur, der helt sikker er kommet for at blive!

Torsdag den 25. oktober 19.30
Om Kierkegaard og hans mor – og “det dæmoniske”
Ved Forfatter, cand. mag. Preben Lilhav:
Foredraget vil tage udgangspunkt i bogen Kierkegaard og hans mor (Sicana 2007) og trække argumentationen herfra op i dens tre hovedpunkter: 1. moderens betydning, 2. faderens religiøsitet og 3. placeringen af “den store jordrystelse”. Men foredraget vil også forlænge perspektivet til et problem, bogen ikke kunne forfølge, men som logisk følger af dens afdækninger, nemlig temaet “den dæmoniske Kierkegaard”.

Torsdag den 29. november 19.30
Søren Kierkegaard som Jesus-fortolker
Ved Professor dr. theol. Mogens Müller,
Nærmest samtidig med Kierkegaards forfatterskab udviklede dele af tysk bibelsk eksegese sig til en historisk-kritisk videnskab med sans for forskellen mellem Jesu lære og apostlenes forkyndelse og for evangeliernes ulige værdi som kilder til den historiske Jesus. Ikke mindst David Friedrich Strauss’ tobindsværk om Jesu Liv fra 1835-1836 blev her skelsættende. Alt dette mærker man imidlertid ikke noget til i Kierkegaards bastante omgang med Jesus og hans forkyndelse, selv om han ellers her kunne have draget nogle konsekvenser af sin Lessing-læsning – og måske også af Grundtvigs “mageløse Opdagelse”. Var der en åbning i de tidligere dele af forfatterskabet, er den i hvert fald væk i den senere del som f.eks. i Om Forskjellen mellem et Genie og en Apostel.

 

Foredrag 2008


Torsdag den 24. januar 2008, 19.30
Kierkegaard skal læses på nettet! ,
v./ datalog Karsten Kynde og editionsfilolog Kim Ravn –
begge fra Søren Kierkegaard Forskningscenteret
Den 5. maj 2007, i anledning af Søren Kierkegaards 194-års fødselsdag, blev første del af Søren Kierkegaards Skrifter gjort tilgængelig på internetadressen sks.dk. Denne del omfatter hans dagbøger og journaler fra perioden 1835-1850. I løbet af efteråret vil en ny version være tilgængelig, hvor man tillige vil finde Kierkegaards trykte skrifter fra Af en endnu Levendes Papirer til Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift. Foredraget vil kaste lys over arbejdet med at lave den elektroniske udgave, fortælle om forskelle mellem den trykte udgave og den elektroniske version, og vise, hvordan sks.dk bl.a. kan bruges. NB. Foredraget vil, grundet brugen af AV-udstyr finde sted i Aud. 7, Købmagergade 44-46, det Teologiske Fakultet.

Torsdag den 28. februar 19.30
Antipoderne. Forestillingen om Grundtvig og Kierkegaard som et enten-eller

Foredrag v./ Anders Holm, Post.doc.

For Grundtvigs og Kierkegaards disciple har valget traditionelt stået som et enten-eller. Var man for den ene, var man mod den anden. Det er ingen tilfældighed. Forskellene springer mildest talt i øjnene og selv gjorde de med mange uforsonlige ukvemsord om hinanden alt for at bidrage til at grave grøften bred. Spørgsmålet er imidlertid, i hvilken udstrækning antipodebilledet giver mening. Ved et nærmere eftersyn finder man en række finder ikke uvæsentlige overlap, der bryder med det traditionelle billede.

Torsdag den 27.marts 19.30
Den eksistentielle krise
Foredrag v./ Teaterinstruktør Christoffer Berdal
Den eksistentielle krise mellem væren og gestaltning i mødet med skuespillerens bevidsthed. Foredraget tager udgangspunkt i Søren Kierkegaards Krisen og en Krise i en Skuespillerindes Liv

Torsdag den 24. april 19.30
Kierkegaard og Blixen
Foredrag v./ Ivan Z. Sørensen
Forholdet mellem Søren Kierkegaard og Karen Blixen kan belyses ud fra hendes
gemytlige dialog med ham, hendes lystige (mis)brug af ham i hendes
fortællinger og i hendes direkte omtale af ham. Men foredraget vil frem for
alt belyse de to forfattere med humoren som omdrejningspunkt – den
livsanskuelse, Kierkegaard placerer som et grænseområde mellem det etiske og
det religiøse. ­­­­­­­­­­­­­­

Torsdag den 29.maj 19.30
Søren Kierkegaards kristendom – religiøs forførelseskunst eller pietistisk alvor?
Foredrag v./ Ole B.Olesen:
– Læsninger af Søren Kierkegaards “Indøvelse i Christendom”

Torsdag den 25. september kl. 19.30
Bemærk foregår i Auditorium 1 til højre i gården!
Er kærlighed en trang?
– Om forholdet mellem tilbøjelighed, pligt og trang i Kjerlighedens Gjerninger
Foredrag v/ Lektor ved Litteraturvidenskab og Moderne kultur, KU, Ph.d. Lillian Munk Røsing
Søren Kierkegaards Kjerlighedens Gjerninger (1847) hører ikke til filosoffens mest populære værker. Kierkegaard har selv angivet at bogen er skrevet “mod Communismen”, og værket ser endvidere ud til at være skrevet mod velgørenheden og mod poesien. Værket bør altså forarge (og har forarget) fortalere for så udmærkede ting som velgørenhed, poesi og socialisme. Men en opmærksom læsning af værket vil vise, at dets tematisering af forholdet mellem Lovens og Kærlighedens logik har et aktuelt, kulturkritisk potentiale. Det handler om, hvordan pligt og nydelse, forbud og oprør, hænger sammen i en ond cirkel, som kun kan overskrides, hvis man tager springet ind i kærlighedens logik. Værket giver mulighed for at tænke en næstekærlighedsetik, der hverken er dikteret af Loven eller baseret på sentimentalitet, men fordrer en konfrontation med det fremmede, både i os selv og i næsten.

Torsdag den 30. oktober kl. 19.30
Bemærk foregår i Auditorium 1 til højre i gården!
Vi har ikke bare os selv
– Forbindelser og forskelle mellem Kierkegaard og den franske forfatter Marcel Proust
Foredrag v/ Mag.art., forfatter, formand for Det danske Proust-selskab, Neal Ashley Conrad
Kierkegaard og Proust er på talefod på flere områder. Hver på deres måde konstaterer de, at det enkelte menneske lever sammen med sin egen uløste gåde. Hvilke konsekvenser har det for mennesket, at det dæmoniske ikke giver sig til kende igennem det sprog, den enkelte deler med alle? Hvad sker der når lovmæssigheder kører rundt med os?…

Torsdag den 27. november kl. 19.30
Bemærk foregår i Auditorium 1 til højre i gården!
Mellem Kierkegaard og Grundtvig – at fortolke et mellemværende
Foredrag v/ Forfatter og kirkehistoriker Jørgen I. Jensen
Som bekendt mødtes Kierkegaard og Grundtvig på gaden og talte sammen, selvom de ikke kunne udstå hinanden. Replikkerne imellem dem samler sig efterhånden til en mærkelig, skæv helhed, som der måske ikke var grund til at beskæftige sig så meget med, hvis ikke det lige var, fordi kristendommen i Danmark udgår fra den helhed.

 

Foredrag 2009


Torsdag den 29. januar kl. 19.30
Frihed til kærlighed
Foredrag v/ Post.doc ved Center for subjektivitetsforskning, KU, Ph.d. Claudia Welz
”Du skal elske din næste som dig selv” – men hvordan bliver kærlighedens bud til kærlighedens praksis? Kierkegaard vil ikke bygge på følelser, dyd og menneskelig formåen. Hvis Kjerlighedens Gjerninger grunder ikke i vores egen handlingskraft, hvordan kan de så alligevel realiseres? Kierkegaards nøgleord er ’ånd’ og ’inderlighed’, ’gæld’ og ’gave’ – ord som er afgørende også for den paulinisk-lutherske tradition. Der er i denne tradition en konsensus om, at frihed til kærlighed til en anden forudsætter frihed fra bekymringen om sig selv. Men implikationerne for menneskesynet er kontroversielle, især hvad angår forholdet mellem det ’indre’ og det ’ydre’ menneske, synderens ’natur’ og selv-transcendens. Her kunne Kierkegaards indsigter forny og korrigere den tradition han selv står i.

Torsdag den 26. februar kl. 19.30
Kierkegaard, kærlighed og kristendom
Foredrag v/ Jakob V. Olsen
Kærlighed som en nøgle til Søren Kierkegaards tænkning. Kierkegaards forståelse af kærlighed kan bruges som en indgang til hele hans tænkning og kan også vise, hvordan der hos Kierkegaard er en sammenhæng mellem almen erfaring og kristendom. Man kan ret forstået tale om en værens analogi hos Kierkegaard, også selvom han fastholder kristendom som paradoks religiøsitet.

Torsdag den 26. marts kl. 19.30
At eksistere online. Kierkegaard i Virtual Reality.
Foredrag v/ Dr. Karl Verstrynge, Gæsteprofessor ved The Faculty of Arts and Philosophy of the VUB (Vrie Universiteit Brussel), Belgien.
I En literair Anmeldelse (1845) var Kierkegaard en af de første, der kritiserede pressen for at nivellere alle værdier og for-flygtige den enkeltes ansvar og mening. Man kan spørge, om Kierkegaards kritik også rammer den rolle massekommunikation (chatrooms, cyborgs og avatars) har fået i vores virtuelle tidsalder. Eller om man måske kan se Virtual Reality som en hel ny form for virkelighed, der ikke falder ind under Kierkegaards sønderlemmende kritik?

Torsdag den 30. april kl. 19.30
Vi har ikke bare os selv
– Forbindelser og forskelle mellem Kierkegaard og den franske forfatter Marcel Proust
Foredrag v/ Mag.art., forfatter, formand for Det danske Proust-selskab, Neal Ashley Conrad
Kierkegaard og Proust er på talefod på flere områder. Hver på deres måde konstaterer de, at det enkelte menneske lever sammen med sin egen uløste gåde. Hvilke konsekvenser har det for mennesket, at det dæmoniske ikke giver sig til kende igennem det sprog, den enkelte deler med alle? Hvad sker der når lovmæssigheder kører rundt med os?…

Torsdag den 28. maj kl. 19.30
Kirkegaard og lykken
Foredrag v/ Ph.d. Benjamin Olivares Bøgeskov
Hvis man vil beskrive Kierkegaards forståelse af et kristent liv, vil man ofte inkludere begreber som paradoks, lidelse, forargelse eller fortvivlelse, men begrebet lykke vil sjældent blive medtaget. Kan man således slutte, at Kierkegaard afviser lykken i et kristent liv? Og hvis det er tilfældet, vil han så i stedet påstå, at lykken findes i andre livsanskuelser (som den æstetiske)? Eller findes der, ifølge ham, slet ingen lykke i dette liv? Ved at besvare disse spørgsmål vil jeg prøve at afdække en side af Kierkegaards tækning, som ofte udelades.

Torsdag den 24. september kl. 19.30 – Bemærk lokaleændring: Auditorium 1, til højre i gården
Den ukristelige folkekirke – Kierkegaards afsluttende angreb på den vamle gudsdyrkelse
Foredrag v/ Realkommentator, Ph.d. Tonny Aagaard Olesen
Den gamle overskrift ”Gud er død” er for længst udtømt for mening. Den kan betyde hvad som helst. Den nye overskrift, som allerede Kierkegaard foregriber, er denne: ’Gud er sød!’ Kierkegaard angriber den sukkersøde gudsdyrkelse i den officielle kandiskirke. Han angriber den hyggelige, statsautoriserede omgang med en Gud, som nok er allestedsnærværende, men tillige blind, døv og tandløs. Han angriber den professionelle udbredelse af Vorherre som en godmodig nar. Kristenhedens historie betegner afviklingen af det sande gudsforhold, men Gud lever da i bedste velgående … som denne komiske fætter.

Torsdag den 29. oktober kl. 19.30
Døds- og livsforståelse hos Kierkegaard og Heidegger
Foredrag v/ Chefkonsulent, Ph.d., cand.mag. Wenche Marit Quist
Søren Kierkegaards forståelse af den menneskelige eksistens var en stor inspirationskilde for Martin Heideggers ambitiøse værensanalyse. Dette kan umiddelbart undre, for hvordan kan der være sammenhæng mellem en kristen forståelse af menneskets liv og en eksplicit ikke-religiøs ontologi?
Foredraget vil pege på en sådan sammenhæng ved at vise, hvordan de to tænkere begge fremhæver endeligheden og dermed også døden som afgørende for menneskets selvforståelse. Konsekvensen af dette er, at enhver tale om gennemskue eller forstå sig selv og at vinde frihed i sit liv er knyttet til en accept af, at livet ikke (kun) er, hvad man selv gør det til, men derimod er underlagt en god portion uvished og tilfældighed.
Foredragsholderen har juni 2009 udgivet bogen Tid og eksistens – Kierkegaard og Heidegger på Forlaget ANIS

Torsdag den 26. november kl. 19.30
Løgstrups opgør med Kierkegaard
Foredrag v/ Lektor Jakob Wolf
Løgstrups kritik af Kierkegaard er en kritik af “tendensen og konsekvensen af hans kristendomsforståelse.” Løgstrup mener, at konsekvensen af Kierkegaards forståelse af kristendommen er, at kristendommen er en esoterisk religion. Den kristne eksistens forståes udelukkende som en eksistens, der står i modsætning til “de naturfødte og kulturelt udformede fællesskaber.” Den rigtige forståelse af kristendommen er i følge Løgstrup, at der ikke kun er diskontinuitet, men også kontinuitet mellem den kristne tro og det almene.