Foredrag 2010

Foredrag 2016

Torsdag den 28. januar 2016
“The missing link. Kierkegaard, Løgstrup og Mellembestemmelsen”
v/Bjørn Rabjerg, postdoc. på Systematisk Teologi, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet.

Løgstrups kritik af Kierkegaard har været yderst kontroversiel, lige fra den begyndte at tage form i slutningen af 1940’erne og frem til dens kulmination med udgivelsen af “Opgør med Kierkegaard” i 1968. Ofte fremstilles den som ensidig og tendentiøs eller slet og ret som forfejlet. Meget tyder imidlertid på, at Løgstrups kritik har en meget præcis adresse, nemlig den Kierkegaard-læsning, som han mødte i sin eksistentialistiske samtid, og denne “eksistentialistiske Kierkegaard” kommer dermed til at udgøre den mellembestemmelse, der kan binde Løgstrups kritik og Kierkegaards tænkning sammen.

Torsdag den 25. februar 2016
“‘Den gående’ – er jeg en dæmon eller noget guddommeligt? – om subjektivitet og teologi hos Kierkegaard”
v/Anne Louise Nielsen, ph.d.-studerende.

Her præsenteres en nylæsning af Søren Kierkegaards subjektivitetstænkning, nemlig i kraft af tankefiguren, ”Den gående”, som jeg viser som læsenøgle til Kierkegaards forfatterskab. Jeg spørger helt basalt, om Kierkegaard har en teologi og hvis ja, hvilken? Og hvordan spiller hans ”dobbeltreflekterede tænkning” med brug af pseudonymer ind her? Hvad er ”opløftelse” og ”fald” i denne tænkning, der er så stærkt præget af dynamik?
I standsningens situation spørger Den gående rådvild sig selv om, hvad han overhovedet er – ikke ulig Kierkegaards elsker, Sokrates. På denne måde er den indre proces knyttet helt tæt sammen med den ydre gåen, og Kierkegaards særlige fortrin og modernitet ligger i at komme forunderligt nær vores oplevede virkelighed i sine beskrivelser af eksistensen, nemlig ved at lade den stå åben og uafsluttet. Derfor skal vi passe ekstremt på, hvordan vi spørger til Kierkegaards tænkning i vores præsentation af den, da den selv spørger til vores eksistens.

Torsdag den 31. marts 2016
“Afhængighedsforholdet mellem Abraham og Isak”
v/Ettore Rocca, lektor i æstetik på arkitektskolen ved Università ”Mediterranea” di Reggio Calabria og adjungeret professor ved Søren Kierkegaard Forskningscenteret på Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet.

Foredraget tager udgangspunkt i Ettore Roccas seneste udgivelser på dansk (Kierkegaard, Gyldendal og, sammen med Peter Brandes, At se Abraham, Wunderbuch) og fokuserer på Frygt og Bæven. Kan Abraham virkelig tages som forbillede for det religiøse stadie? Eller er vi paradoksalt nok stadig i det etiskes rammer? Foredraget vil også inddrage nogle ikonografiske fremstillinger af Abraham og Isak, fra Tizian til Peter Brandes. Brandes fortæller en ny Frygt og Bæven ved at pege på afhængighedsforholdet mellem Abraham og Isak.

Torsdag den 28. april 2016
“Kierkegaards systemkritik”
v/Søren Gosvig Olesen, lektor, dr.phil.habil., Københavns Universitet ved Søren Kierkegaard

Forskningscenteret på Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet.
I løbet af 2016 udsendes Søren Gosvig Olesens første bog La philosophie dans le texte i ny udgave, udvidet med 6 kapitler om Kierkegaard. Første udgave er fra 1982 og rundet af et fransk miljø med filosofisk højkonjunktur, hvor Derrida, Foucault, Lyotard, Deleuze og de andre var i fuld vigør. Motivet for at skrive den var en undren over, at dekonstruktionen og diskursanalysen havde helt andre helte end Kierkegaard. Typisk Nietzsche eller Heidegger. Skyldtes det, at Kierkegaard én gang var sat i bås af eksistentialismen? af kristendommen? af sprænglærd Kierkegaardforskning? Udfordringen var at løsrive Kierkegaard fra den slags fiksering. At vise Kierkegaards potentiale i forhold til det bestående, establishmentet, i sidste ende fra filosofiens tradition. At vise at hans kritik af Systemet aldrig kun er en kritik af et bestemt system, men systemkritik simpelthen. At Kierkegaards skrivemåde i det hele taget sætter spørgsmålstegn ved den måde, Filosofien er tekst på. Hvor La philosophie dans le texte i første udgave kan arbejde videre på et velkendt, dekonstruktivt forhold til traditionen, er sådan et forhold i dag mindre kendt. Til gengæld er Kierkegaardlæsningen også mindre fastlåst nu. Det gør det oplagt at vende stærkt tilbage. Sådan vil foredraget belyse nye muligheder for Kierkegaardlæsningen i dag.

Torsdag den 26. maj 2016
“Tidsskriftet Kierkegaardiana: En ny platform for nordiske Kierkegaardstudier”
v/René Rosfort, ph.d. og lektor ved Søren Kierkegaard Forskningscenteret.

Søren Kierkegaard Selskabets årbog Kierkegaardiana fungerede i over et halvt århundrede (fra 1955 til 2007) som en af de mest toneangivende udgivelseskanaler for studier i Kierkegaards værk og tænkning. Efter et lille årti uden udgivelser har Søren Kierkegaard Forskningscenteret i samarbejde med Søren Kierkegaard Selskabet genetableret Kierkegaardiana som et online, open-access og fagfællebedømt tidsskrift. Tidsskriftet vil udkomme to gange årligt (første nummer i oktober 2016) og har til formål at udgive videnskabelige artikler om Kierkegaards værk og tænkning på dansk, norsk og svensk. Foredraget vil præsentere tidsskriftet, herunder introducere til tidsskriftets hjemmeside og det digitale arkiv, forklare valget af open-access, tidsskriftets forhold til den traditionsrige årbog og ikke mindst de muligheder, som det digitale format åbner for.

torsdag, den 29. september 2016, kl. 19. 30:
Kierkegaard, ikke-kunsten og billedkunsten
v/Ragni Linnet, lektor, Dr.phil.

Med udgangspunkt i Kierkegaards egen brug af billeder og hans begejstring for tidens farvelagte populærgrafik, de såkaldte ’neuruppinere’ eller ’nyrnbergere’, vil jeg bevæge mig baglæns, tilbage til hans kritik af den religiøse kunst og af samtidens akademiske og naturalistiske (eller mimetiske) maleri. Jeg slutter i hans billedteori, som er ganske subtil og i et og alt forbundet med hans eksistens synspunkt. Hans omgang med skulptur (Thorvaldsen) og ‘gipser’ vil perspektiverende omgærde foredraget og (måske) problematisere nogle af påstandene i det.

torsdag, den 27. oktober 2016, kl. 19. 30:
Henrik Jøker Bjerre: “Kierkegaards stemme”

Søren Kierkegaards forfatterskab er præget af en usædvanligt stærk bevidsthed om forholdet mellem form og indhold. Foredraget vil undersøge dette forhold gennem en tese om Kierkegaards stemme: altid hans egen og alligevel fremmed. Til formålet inddrages blandt andet Mikhail Bakhtin og Mladen Dolar”.

torsdag, den 24. november 2016, kl. 19. 30:
Anders Moe Rasmussen:
“Den etiske teori i Enten-Eller med stadig henblik på Fichte”

Den etiske teori som Assessor Wilhelm udvikler i anden halvbind af Enten-Eller bærer mange interessante lighedspunkter med Fichtes filosofi i særlig grad som den er udfoldet i hans skrift “Die Bestimmung des Menschen” fra 1800. I oplægget vil der blive trukket tråde hertil for en nærmere afklaring af det særlige ved Assessorens etik.

torsdag, den 26. januar 2017, kl. 19. 30:
Christian Hjortkjær: ”Det diagnosticerede selv – mod en kierkegaardsk reformation”

I Begrebet Angest reformerer Kierkegaard reformatorens egen udlægning af arvesyndslæren. Hvor Luther fastholdt, at den enkelte – som konsekvens af Adams fald – synder med nødvendighed, betoner Kierkegaard, at der er tale om et ”frit fald”. Man kan derfor ikke undskylde sig med, at det er ”synden i mig, der handler for mig”. Den enkelte må selv stå til ansvar for den synd, han bringer ind i verden.

I oplægget foredragsholderen den tese, at vor tids diagnosesamfund er udtryk for en genindspilning af arvesyndslæren. Diagnosen tilbyder sig i dag som en forklaring på mine handlingers tilsyneladende nødvendighed: ”Det er diagnosen i mig, der handler for mig”. Spørgsmålet er imidlertid, om denne forklaring bliver en bortforklaring af selvet? Bliver den en undskyldning for ikke at leve op til den kierkegaardske opgave at forstå sig selv i eksistens? Bliver angst og fortvivlelse noget, vi skal helbredes fra? Og endelig: Kan vi bruge Kierkegaard til at reformere ’diagnoselæren’ i vor tid?

Foredrag 2015

Torsdag den 29. januar 2015
”Kierkegaard og kærlighedens skikkelser”
v/ Pia Søltoft

Kierkegaard var lidenskabeligt optaget af kærlighed, og troen på kærligheden er et bærende fundament under hele hans forfatterskab.
Som erotisk iagttager er han igen og igen vendt tilbage til at beskrive kærligheden i alle dens skikkelser for at få os til at genopdage det, vi er blevet så vant til, at vi helt er holdt op med at undre os over det. Foredraget vil kaste lys over flere af disse skikkelser såsom den ubevidste attrå, forelskelsen, den ægteskabelige kærlighed, venskabet, forældrekærligheden, selvkærligheden og næstekærligheden.

Torsdag den 26. februar 2015
”Jeg tager hende med til Historien” – Kierkegaards fortælling om Regine – og Regines egen historie
v/ Joakim Garff

”Du mit Hjertes Herskerinde”, kaldte Kierkegaard hengivent Regine, som han danner par med i filosofihistorien, skønt hun i virkelighedens verden var gift med Johan Frederik Schlegel i hen ved et halvt århundrede. Denne åbenlyse uorden skyldes en uudgrundelig tiltrækning mellem Søren og Regine. Efter deres dramatiske brud i 1841 mødes de påfaldende regelmæssigt inde i kirkernes kølige halvmørke, ude i de københavnske gader eller langs de høje, maleriske volde, hvor de ordløst passerer hinanden i nogle sitrende sekunder, hvis intensitet tilkendegiver, at platonisk kærlighed kan være vildere i sit væsen end den fuldbyrdede erotik. Regine har alle dage været noget af en gåde. Af hidtil ukendte breve fra hendes sit ophold i Dansk Vestindien fra 1855 til 1860 fremgår det, at hun ikke bare var en dekorativ porcelænsfigur uden noget indeni, men en kvinde af kød og blod, meninger og begæringer, fortielser og betroelser og i øvrigt næsten lige så anstændig som ustyrlig. Forelæsningen skildrer Regines forsøg på at være andet og mere end Kierkegaards litterære livsledsagerske – deriblandt at blive sig selv.
Joakim Garff er lic.theol. og er lektor på Søren Kierkegaard Forskningscenteret; medredaktør af Søren Kierkegaards Skrifter. Har bl.a. udgivet SAK. Søren Aabye Kierkegaard. En Biografi (2000), der er oversat til en række sprog. Seneste større udgivelse er Regines gåde. Fortællingen om Kierkegaards forlovede og Schlegels hustru (2013).

Torsdag den 26. marts 2015
”Angst hos Kierkegaard og Lacan”
v/ René Rasmussen

Kierkegaard er formentlig den, hvis forståelse er tættest på den franske psykoanalytiker Jacques Lacans ideer om angst. I begge tilfælde er der tale om angst for noget, men ikke for noget konkret (selvom Kierkegaard har en religiøs dimension involveret, som mangler i Lacans psykoanalyse). Lacan udtrykker det med en paradoksal vending som, at angsten ikke er uden objekt. For begge vedrører angsten desuden den kropslige nydelse (seksualitet).
René Rasmussen vil i sit oplæg fokusere på ligheder i opfattelsen af angsten, herunder inddrage Lacans bud på, hvorfor kvinder, som Kierkegaard understreger, er mere åbne for angsten end mænd.

Torsdag den 23. april 2015
Bemærk: Foredraget er flyttet fra den 30. april til den 23. april og foregår i lokale 1, Købmagergade 44 (i samme gård som Kældercafeen)
“Heideggers Kierkegaard”
v/ Gerhard Thonhauser

I modsætning til den hævdvundne fordom, at Heidegger nægter at navngive sine kilder og især udelader at henvise til Kierkegaard i et tilstrækkelig omfang, viser en omfattende undersøgelse af Heideggers forfatterskab, at han faktisk nævner Kierkegaard endda forholdsvis ofte.
I foredraget vil Gerhard Thonhauser præsentere resultatet af sin ph.d.-afhandling, i hvilken han har samlet samtlige passager sammen, hvor Heidegger udtaler sig om Kierkegaard. Med udgangspunkt i en receptionshistorisk analyse er det Gerhard Thonhausers hensigt at genoverveje Kierkegaards betydning for Heideggers forfatterskab.

Torsdag den 28. maj 2015
”Menneskets værdighed – Kierkegaard og den humanistiske tradition”
v/ Iben Damgaard

”Deri ligger nemlig et Menneskes evige Værdighed, at han kan faae Historie” erklærer Assessor Wilhelm i Enten-Eller. Og Kjerlighedens Gjerninger kredser om, hvordan og hvorfor værdighed melder sig som problem i menneskelige relationer, hvor det ene menneske “umenneskeligt” kan nægte slægtsskabet med det andet menneske. Foredraget vil undersøge spørgsmålet om menneskets værdighed i Kierkegaards etiske tænkning og diskutere, hvordan han reformulerer værdighedstænkningen i den humanistiske tradition fra Ciceros stoicisme til Pico della Mirandolas renæssancehumanisme og Kants oplysningstænkning.

Torsdag den 24. september 2015
“Eksistensens galskab”
v/Kirsten Hyldgaard

De kliniske kategorier i psykoanalysen – neurose, psykose og perversion – beskriver almene former for handling og tænkning; de er først og fremmest eksistentialer snarere end diagnosticeringer af afvigelse og patologi. Således har psykoanalysen (Freud og Lacan) eksistensfilosofiske implikationer, der viser tilbage til bl.a. Kierkegaard. Det gælder ikke mindst begrebet den (store) Anden og begrebet angst. De kliniske former eller strukturer tænkes som mulige måder, hvorpå den enkelte kan være i forhold til den Anden og forsvare sig mod den angst, som forholdet til den Anden nødvendigvis afstedkommer.
Tesen for Kirsten Hyldgaards nuværende forskningsprojekt er, at tænkning overhovedet, dvs. som den foregår i videnskaben, filosofien eller kunsten, kan og skal beskrives som en ”forsvarsmekanisme”, et (umuligt) forsvar mod angst og mod det, der hos Lacan kaldes ”det reelle”.

Torsdag den 29. oktober 2015
“At forstå sig selv i eksistens”
v/Arne Grøn

Hvad går Kierkegaards tænkning ud på? Går den overhovedet ud på at tænke? Hvis den drejer sig om at få læseren til selv at tænke, hvad er kravet til en sådan selv-tænkning? Et svar kunne være, at det er at forstå sig selv ’i eksistens’.
Udtrykket henter Arne Grøn fra Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift. Her hedder det: ”At forstaae sig selv i Existents var det græske Princip”. Og kort efter føjes til: ”At forstaae sig selv i Existents er ogsaa det christelige Princip”. Udtrykket angiver klart nok et omdrejningspunkt, men hvad betyder det: at forstå sig selv i eksistens?

Torsdag den 26. november 2015 – AFLYST
“Kierkegaards stemme”
v/Henrik Jøker Bjerre

Torsdag den 26. november 2015 – istedet for foredraget v/Henrik Jøker Bjerre
“Kant, Kierkegaard og det konkrete”
v/René Rosfort

Kant og Kierkegaard er på mange måder væsensforskellige tænkere. Hvor Kants sprog og tænkning er formet af hans vedvarende interesse i sin tids naturvidenskabelige nybrud, er Kierkegaards tænkning derimod formet af hans poetiske sans og teologiske grundtanker. De deler dog en grundlæggende bekymring for tabet af det konkrete i tænkningen. Dette foredrag vil forsøge at indkredse den filosofiske betydningen af det konkrete hos de to tænkere ved at undersøge deres respektive forståelse af indbildningskraften. Afslutningsvist vil René Rosfort forsøge at argumentere for, at de to tænkere tilsammen kan hjælpe os frem til en afklaring af virkelighedens uundgåelige modsætningsforhold.

Foredrag 2014

Torsdag den 30. januar kl. 19.30
“Slavoj Žižek og Kjerlighedens Gjerninger”
v/Mads Peter Karlsen, Postdoc

Næstekærlighedsbuddet er et centralt tema for den slovenske filosof Slavoj Žižek, der ud over Hegel og den franske psykoanalytiker Jacques Lacan også har ladet sig inspirere af Kierkegaard. I mit foredrag vil jeg se nærmere på Žižeks opfattelse af næstekærlighed, herunder hans overvejelser over Kjerlighedens Gjerninger, og forsøge at sætte denne opfattelse i forhold til Kierkegaards opfattelse af næstekærlighed.

Torsdag den 27. februar kl. 19.30
“Det skrøbelige sind: Kierkegaard, personbegreb og sindslidelse”
v/René Rosfort, Postdoc

Spørgsmålet om lidelsens mangeartede karakter og betydning(er) er et grundlæggende moment i Kierkegaards udforskning af det menneskelige sind.
Foredraget vil forsøge at artikulere dette spørgsmål i forhold til forskellige tilgange til personbegrebet i aktuel psykiatri. Foredraget vil med andre ord se på, hvordan Kierkegaards undersøgelse af sindslidelse kan bidrage til psykiatriens (til tider manglende) forståelse af, at det lidende menneske er en person?

Torsdag den 27. marts kl. 19.30
”Den balstyriske Kierkegaard”
v/Peter Tudvad, Cand.mag., forfatter og debattør
Hvem tilhører nationalikonet? Hvad ville han med sit forfatterskab? Hvordan kan og må det formidles?
Kierkegaard skiller vandene. Kierkegaard sætter sindene i kog. Kierkegaard efterlader ingen læser uanfægtet. En af dem, der både har ladet sig provokere og inspirere af Kierkegaard og af andres syn på ham, er Peter Tudvad. Han har nægtet at se ham som flanør og dandy, og han har insisteret på Kierkegaards godgørenhed og barmhjertighed, men også kaldt ham antisemit og fanatiker. Tudvad har skrevet en frit fabulerende roman om ham, Forbandelsen. Så hvad må man egentlig ifølge Tudvad? Hvem er Kierkegaard, og hvad kan vi bruge ham til i dag?

Torsdag den 24. april kl. 19.30
”Inderlighed – et centralt, men dunkelt begreb i Kierkegaards tænkning”
Anders Moe Rasmussen, lektor

Torsdag den 22. maj kl. 19.30
“At leve med Søren Kierkegaard”
v/Sørine Gotfredsen, sognepræst, journalist og debattør

Søren Kierkegaard kan ændre et menneskes syn på glæden, kærligheden, synden og troen. Og når man vil formidle videre til andre, hvad han kan betyde, synes det oplagt at tage udgangspunkt i sig selv, alt imens man prøver at finde balancen mellem den enkeltes skæbne og kristendom. Foredraget tager udgangspunkt i Sørine Gotfredsens personlige bog om Søren Kierkegaard.

Torsdag den 25. september kl. 19.30
“Slavoj Žižek og Kjerlighedens Gjerninger”
v/ Mads Peter Karlsen, Postdoc
Næstekærlighedsbuddet er et centralt tema for den slovenske filosof Slavoj Žižek, der ud over Hegel og den franske psykoanalytiker Jacques Lacan også har ladet sig inspirere af Kierkegaard. I mit foredrag vil jeg se nærmere på Žižeks opfattelse af næstekærlighed, herunder hans overvejelser over Kjerlighedens Gjerninger, og forsøge at sætte denne opfattelse i forhold til Kierkegaards opfattelse af næstekærlighed.

Torsdag den 30. oktober kl. 19.30
Æstetik, selvglæde og livskunst hos Kierkegaard
v/ Søren Harnow Klausen, professor, dr. phil.
Selv om Kierkegaards forståelse af den æstetiske eksistenssfære – og i de seneste årtier også hans egen æstetiske praksis – har været genstand for stor opmærksomhed, har der været begrænset fokus på hans æstetik i mere traditionel forstand, dvs. hans forståelse af det skønne og måden hvorpå det kan vække behag. Foredraget vil vise hvordan centrale æstetiske idealer fra den klassicistiske og den romantiske tradition kan genfindes i de forskellige eksistenssfærer. Specielt skal det vises hvordan Kierkegaard tolker glæden ved ens egen livsudfoldelse som en særlig form for æstetisk behag. Dette knytter an til et andet forholdsvis underbelyst aspekt af Kierkegaards tænkning, hans forståelse af lykke og livstilfredshed.

Torsdag den 27. november kl. 19.30
Når ret skal være ret!
v/ Stine Zink Kaasgaard, Ph.d.
Havde han ret, Kierkegaard, i alt det meget, han talte om? Det synes, at vi altid (indirekte måske) stiller os selv det spørgsmål, når vi vender tilbage og beskæftiger os med hans tanker og hver gang vi tager dem op og vender dem i et bredere forum. Spørgsmålet, jeg gerne vil stille i denne anledning, er: hvad vil det sige at have ret, når retten stilles for ret; dvs. når det at have ret i sig selv bliver en tvivlsom sag? Og, i forlængelse heraf, hvad er det for en type formidling, der kan blive tale om i denne stilling imellem, når intet resultat efter sigende byder sig til? Kan man med andre ord formidle noget, der fordrer både tavshed og uafgjorthed – og i så fald, med hvilken ret?

Foredrag 2013

Torsdag den 31. januar kl. 19.30
Debataften mellem:
Dr.theol., lektor Jakob Wolf
Ph.d. & sognepræst Søren K. Bruun
Løgstrups kritik af Kierkegaard får flg. ord og overvejelser med af Jakob Wolf:

“Har man giftet sig med sin Regine, er man blevet præst eller professor”, så kan man ikke samtidig være kristen. Det mente Kierkegaard ifølge Løgstrup. Hvis han har ret i det, må vi så ikke enten sige verden farvel og finde os et maryrium – og vel at mærke et, der ikke er fint i verdens øjne, fx at ofre sig for gadebørn i Bolivia duer ikke – eller forkaste Kierkegaards kristenopfattelse?

Dette er udgangspunkt for debatten imellem Wolf og Bruun, som ganske sikkert kaster andre overvejelser, spørgsmål og kommentarer af sig.

Jubilæums foredragsrække i foråret 2013:

At være sig selv en gåde – tilværelse, mulighed og valg

Søren Kierkegaard taler til det moderne menneske med hele sin eksistentielle kredsen om det at være menneske. Foredragene sætter spot på dette.

Bemærk alle foredrag er kl. 17.00 i Vartov, Store Sal og er et samarbejde mellem Grundtvig-Akademiet og Søren Kierkegaard Selskabet

Entré kr. 70,- pr. foredrag. Studerende kr. 40,-

Medlemmer af Søren Kierkegaard Selskabet gratis.

Torsdag den 28. Februar 2013 kl. 17.00
Kierkegaards betydning for mig!
Foredrag v/ Biskop Kjeld Holm.

Hvad var det, der fascinerede mig som tyveårig hos Søren Kierkegaard, og hvorfor har jeg aldrig lagt denne fascination fra mig sidenhen?

Torsdag den 21. Marts 2013 kl. 17.00
Det virkelige liv-en samtale mellem Grundtvig og Kierkegaard, som aldrig fandt sted.
Foredrag v/ Højskoleforstander Jørgen Carlsen.

Det er en kendt sag, at de to store teologiske skikkelser i dansk guldalder Grundtvig og Kierkegaard ikke havde noget hjerteligt forhold til hinanden. Men måske har de mere til fælles end det, der adskiller dem. Først og fremmest var de enige om at fokusere på menneskers virkelige liv i frihed og ansvar, med alt hvad dette indebærer af modsætninger, problemer, dilemmaer og paradokser.

Torsdag den 25. April 2013 kl. 17.00
At vælge sig selv?
Foredrag v/ Professor, Dr. Theol. Arne Grøn.

Eksistentialisme bliver ikke mindst forbundet med tanken om at vælge sig selv. Det er en tanke, som der synes at være både mulighed og nødvendighed i: Det er en opgave at vælge sig selv – samtidig med at vi gør det, hvad enten vi vil eller ej. Hvordan hænger det sammen? Måske er det værd at gå tanken kritisk efter i sømmene. Foredraget vil især se på Kierkegaards Enten – Eller og Sartres Væren og Intet.

Torsdag den 30. maj 2013 kl. 17.00
Kierkegaards radikalitet
Foredrag v/ Lektor, Ph.D. Lilian Munk Rösing.

Kierkegaards filosofi har i samspil med Jacques Lacans psykoanalyse haft afgørende indflydelse på aktuelle tænkere som Slavoj Zizek og Alain Badiou. Foredraget vil undersøge hvordan Kierkegaards kristne tænkning bliver oversat til aktuel kulturkritik.

Torsdag den 26. september 2013 kl. 17.00
Tanken i livets gådefuldhed – Kierkegaard & Løgstrup
Foredrag v/ Adjunkt i Idéhistorie, Peter Aaboe Sørensen

I vor sædvanlige omgang med verden er vi mestendels optaget af at undersøge, hvad verden er for at kunne frembringe en række veldefinerede forklaringer. Herved overses selve det, at verden overhovedet er, hvilket kalder på en mere omfattende forståelse. Foredragets hensigt er under inddragelse af Kierkegaard og Løgstrup at fremme en forståelse af tilværelsens uudgrundelige gådefuldhed.

Torsdag den 31. oktober 2013 kl. 17.00
Cordelia
Foredrag v/ Ph.D & sognepræst, Kathrine Lilleør

Et collageforedrag om tro, tvivl, fantasi og virkelighed, mulighed – og den nødvendige forførelse.

Torsdag den 28. november kl. 17.00
Altsaa: at staae ene – ved en Andens hjælp!
Foredrag v/ Lektor, lic. theol. Joakim Garff

Kierkegaards pædagogiske paradoks. I pædagogikkens historie indtager spørgsmålet om, hvordan man opdrager sin elev til sand selvstændighed, en fremskudt plads. Kierkegaard kendte problemet indefra og forsøgte at løse det ved at udvikle og praktisere en raffineret meddelelseskunst, der tilsigtede at afværge manipulation, men ikke undgik det bevidste bedrag.

2-dages jubilæumskonference med betaling:

Arrangører: Grundtvig-Akademiet og Søren Kierkegaard Selskabet.

Se beskrivelse og program

”Tag et Bræk Middel” – en konference om kirkekampens virkningshistorie i det grundtvigske

Program:

Mandag den 4. marts 2013

13:00 Kaffe/te, brød. Velkomst ved akademileder Birgitte Stoklund Larsen

13:30 – 16:00 Scenen sættes. Kierkegaard og Grundtvig. Kierkegaards kritik af kirken v. professor, dr. theol. Niels Jørgen Cappelørn, Københavns Universitet. Grundtvigs svar v. lektor, ph.d. Anders Holm.

16:00 Pause med kaffe/the + kage og frugt

16:30 – 18:30 Kirkekampens virkningshistorie i 1800-tallet v/ sognepræst, cand.theol. Søren Jensen: Om Frederik Helveg – en samtidig teolog mellem Grundtvig og Kierkegaard og v/ domprovst, ph.d. Henrik Wigh-Poulsen: Om Jacob Knudsen og Kierkegaard.

18:30 – 19:30 Middag

19:30 Sangligt indslag om Kierkegaard og Grundtvig v/ bl.a. sognepræst Søren Jensen. Efterfølgende samvær

Tirsdag den 5. marts

8:30 Kaffe/te +boller

9:00 – 11:00 Kirkekampens virkningshistorie i den grundtvigske verden i 1900-tallet – v/lic.theol. Kim Arne Petersen

11:00 – 11:15 Pause med frugt

11:15 – 13:00 Perspektiver for kirkekampens virkningshistorie i 2000-tallet – v/lektor Jørgen I. Jensen, Københavns Universitet.

13:00 Afrunding, farvel og gå-hjem-sandwich

Praktisk information

Tid: Mandag den 4.3.-tirsdag den 5.3. 2013

Sted: Vartov, Farvergade 27, København K.

Pris: 800 kr. – dækker foredrag og forplejning men ikke overnatning. Mod forevisning af gyldigt studiekort er prisen for studerende 400 kr.

Tilmelding: tilmelding@vartov.dk – senest den 18. februar 2013.

Søndag d. 26. maj til lørdag d. 1. juni

Kierkegaard & Grundtvig – en uge om livsmodets fædre på Rødding Højskole

Søndag d. 26. maj til lørdag d. 1. juni inviterer Søren Kierkegaard Selskabet og Grundtvigsk Forum til en uge med foredrag, filmaften mv. på Rødding Højskole.
Se program, pris og tilmelding

Foredrag 2012

Torsdag den 26. januar kl. 19.30
Tyvesprog og tungetale – Refleksioner over menneskets sprogbrug hos Kierkegaard
Foredrag v/ Dorothea Glöckner, Sognepræst, Ph.d.
I en dagbogoptegnelse fra 1854 nævner Kierkegaard begrebsparret tyvesprog og tungetale. Begge ord står for kommunikationsmåder, hvor begreberne reflekteres på omvendt vis. Mens det menneskelige tyvesprog hyklerisk mener ét og siger noget andet, rummer den kristne tungetale et nyt indhold.

Tyvesprogets fordrejning konfronteres med åndens tungetale. På denne måde følger begrebsomvendelse på begrebsomvendelse, indtil svimmelheden indfinder sig. Men derefter standses karrusellen. For jo mere Kierkegaard har tænkt over sagen, jo mere er det gået op for ham, at forvirringen ikke kun findes i Danmark, protestantismen eller i kristenheden. Tværtimod ligger forvirringen i selve menneskenaturen og i ét med det i det tyvesprog, som vi mennesker taler.

I mit foredrag vil jeg udfolde begge begreber ved at tage udgangspunkt i nogle almene erfaringer. Hvem har ikke prøvet, at sige noget, som var anderledes ment, end den person, vi taler til, har opfattet det? Det sker så nemt, at vi taler forbi hinanden – men hvornår lykkes en samtale?

Torsdag den 23. februar kl. 19.30
Kierkegaards autonymer
Foredrag v/ Søren Gosvig Olesen, lektor, mag.art., Dr.phil.habil.

Ud over de talrige pseudonymer, er der et par figurer, der taler i eget navn i Kierkegaards forfatterskab. Det er i ordets oprindelige forstand “autonymer”: Jesus og Sokrates. Men det er Kierkegaards autonymer, dvs. det er også i deres tilfælde Kierkegaard, der lægger ord og holdninger til rette.

Han tager sig endda endnu større friheder med dem end med pseudonymerne. For hvor de enkelte pseudonymer forbliver relativt tro mod deres roller i forfatterskabet, der er autonymerne under konstant forandring. Deres roller skifter, og de er ofte lige ved at bytte roller med hinanden — og til slut også med Kierkegaard selv.

Torsdag den 29. marts kl. 19.30
Man skal være autentisk
Foredrag v/ Mathias Møl Dalsgaard, Cand.mag., Ph.d.

Man skal være autentisk. Man skal ikke lyve for sig selv. Man skal sandt være sig selv. Det mener de fleste moderne mennesker. Og det mener Søren Kierkegaard. Men hvorfra kommer forestillingerne om det sande selv, og hvorfra kravet om at man skal være sand?

I min nyligt udkomne afhandling Det protestantiske selv – Kravet om autenticitet i Kierkegaards tænkning undersøger jeg hvordan Kierkegaards begreb om selvets sandhed eller falskhed er bestemt af en særlig tradition: Den kristen-protestantiske. Samtidig har jeg i den også nyligt udkomne brevroman Du må ikke fortvivle – Breve til et moderne menneske forsøgt at vise hvad en kristen-protestantisk forestilling om autenticitet kunne have at sige til nutidige, ikke-kristne forestillinger om autenticitet eller om det at lykkes som menneske.

Jeg skal i mit foredrag forsøge at fremdrage nogle af bøgernes mest centrale pointer om Kierkegaard og autenticitet samt lægge op til en efterfølgende diskussion af disse emner.

Torsdag den 26. april kl. 19.30
Øjeblikkets historie
Foredrag v/ Arne Grøn, Prof., Dr. theol.

Kierkegaards tekster kredser ofte om det afgørende øjeblik. Således også Frygt og Bæven: Abraham ”havde kæmpet med Tiden og bevaret Troen. Nu blev al Stridens Forfærdelse samlet i eet Øieblik,” siger Johannes de silentio i sin ”Lovtale over Abraham”.

Forestillingen om afgørelsens øjeblik har sat sit dybe præg på Kierkegaard-receptionen. Men hvordan er det afgørende øjeblik et afgørelsens øjeblik? Og hvordan forholder øjeblikket sig til den historie, som det skiller sig ud fra, men som også er øjeblikkets historie? Hvad sker der undervejs? Det er de spørgsmål, jeg i denne sammenhæng vil læse Frygt og Bæven med.

Mit foredrag vil fokusere på bevægelser, Johannes de silentio beskriver, og begreber, som – selv om de synes at befinde sig i margenen – er afgørende for, at han kan sige det, han gør: tid, syn og synlighed, forståelse, tavshed og kommunikation.

Torsdag den 31. maj kl. 19.30
Kierkegaards død: Kierkegaard om døden
Foredrag v/ George Pattison, Prof., Ph.d.

Fra det biografiske synspunkt, kan Kierkgaards død, midt i kirkestormen, fortolkes som et slags martyrium, hvor han har offret sig selv på sin sags alter. I dette perspektiv, er hans livs ende også hans livs fuldendelse.

Idéen om, at livets betydning findes i vores forhold til døden associeres i den moderne filosofi med Martin Heidegger og hans kategori ‘væren-hen-imod-døden’, som mange forskere mener stammer fra Heideggers læsning af Kierkegaard. Idéen har en vigtig historisk baggrund i den kristne tradition og i dens betoning af, at det kristne liv er en forberedelse til ‘den gode død’. En sådan død, ifølge denne tradition, er troens højeste vidnesbyrd. Alligevel, vil foredraget argumentere for, at Kierkegaards eget syn går i den modsatte retning.

Til trods for, at Kierkegaard betoner fordringen, at man skal afdø fra livet, er hans dybeste indsigt, at det er livet som fortolker døden, og ikke omvendt. Betydningen af vores liv, bestemmes af selve livet, og ikke af den måde hvorpå vi dør. Døden, som biologisk nødvendighed, er et vilkår for et menneskeligt liv, men det giver ikke betydning til livet.

Omstændighederne ved Kierkegaards egen død kan ikke undgå en vis tvetydighed. Den er hverken hans livs fuldendelse eller seglet på hans sidste handling. Om tendensen af hans tænkning gik mere i retning af en sekulariseret teologi, eller en mere katolsk opfattelse af det kristne liv, eller nihilismen à la Schopenhauer kan ikke afgøres af hans død, kun af fortolkningen af hans skrifter.

Torsdag den 27. september kl. 19.30
“Til Sligt maa der en Ægtemand til’ – Forførerens Dagbog og Øjeblikkets konsekvenser”Foredrag v/ Henrike Fürstenberg, Ph.d., Christian-Albrechts-Universität zu Kiel

Johannes Forføreren er den mest dæmoniske af karaktererne i Kierkegaards forfatterskab, en rendyrket æstetiker, der formår at holde både sine egne og det andet køns lidenskaber under forstandens beherskelse og kontrol. Punktum.

I mit foredrag vil jeg sætte spørgsmålstegn ved dette punktum. Ud fra en nøjagtig og detaljeret tekstanalyse vil jeg prøve at efterspore nogle semantiske linjer i ”Forførerens Dagbog”, der underminerer dens overfladiske postulat om en suveræn æstetisk kontrolevne. Det er frem for alt emnet om moderskabet – et emne, der trækker sine spor igennem dagbogen og dog har kunnet skjule sig for forskningen –, som jeg vil undersøge for derved at vise, hvorledes Johannes selv farer vild i sin dialektik om kvindelig hengivelse og mandlig beherskelse.

Torsdag den 25. oktober kl. 19.30
Samvittighed, selvbedrag og autenticitet hos Kierkegaard
Foredrag v/ Claudia Welz, Ph.d., Professor MSO, Det Teologiske Fakultet, Kbh. Uni.

Samvittigheden er ens ‘indre vidne’, der registrerer alle tanker, følelser og afgørelser og forhindrer, at man uden videre kan glemme den viden, man har med (eller mod) sig selv. At blive anklaget og dømt af sin egen samvittighed kan være så smertefuldt, at man vil af med den uundvigelige viden, man har om sig selv. Man kan søge at overdøve eller ignorere samvittighedens ‘stemme’. Men dette betyder at bedrage sig selv om den erkendelse, man allerede har gjort om sig selv. Foredraget vil undersøge forskellige former for selvbedrag hos Kierkegaard og spørge, hvordan menneskets uforfalskede væremåde skal forstås. Hvad ligger der i talen om autenticitet, når mennesket er bestemt af skrøbelighed og en frihed, der kan gøre sig selv ufri?

Torsdag den 29. november kl. 19.30
Dannelse er ‘at fatte Uendeligheden i Uvidenhedens Form’
Foredrag v/ Finn Thorbjørn Hansen, Cand.mag., Ph.d., Universitetslektor DPU

Jeg vil i dette foredrag tage udgangspunkt i Kierkegaards livslange og også ambivalente kærlighedsforhold til Sokrates. I Kierkegaards stadielære placeres Sokrates på det ypperste eksistensstadie et menneske selv kan bestræbe sig på at nå – og det er ikke som æstetiker, ironiker, etiker eller som den religiøse i kristen forstand, men som Humorist. En særlig vibrerende grænseposition mellem “det Endelige og Uendelige, Timelige og Evige”, som Johannes Climacus kredser om, og som senere også filosoffer som Heidegger, Gadamer og Foucault tager op, når de vil bestemme, hvad de forstår ved eksistentiel dannelse eller ‘etisk selvomsorg’.

For interesserede kan jeg anbefale, at man inden da læser kapitel 1 og 3 i min Phd.-afhandling Det filosofiske liv – et dannelsesideal for eksistenspædagogikken (Hans Reitzel, 2003) og indledningen og kap. 1 i At stå i det åbne. Dannelse gennem filosofisk undren og nærvær (Hans Reitzel, 2010).

Finn Thorbjørn Hansen er universitetslektor i vejledning med særlig henblik på filosofisk vejledning på Aarhus Universitet, Phd. i pædagogisk filosofi og cand.mag. i Idéhistorie og Æstetik & Kultur. Han har siden 2004 ledet DPUs efteruddannelser i filosofisk vejledning og været formand for Dansk Selskab for Filosofisk Praksis fra 2002-2010. Hans forskningsområde er ‘undringens fænomenologi’ og den eksistentielle dimension i højere uddannelser og professionsudvikling (www.dpu.dk/om/fth)

Foredrag 2011

Torsdag den 27. januar kl. 19.30
Kierkegaards mellemværende og udestående med dannelsestænkning og dannelseskultur
Debataften v/ Forskningslektor, Lic.theol. Joakim Garff og Forfatter, Ph.d. Hermann Schmid
Skønt det ofte nok er blevet gentaget, at Kierkegaard kun lader sig forstå på baggrund af sin samtid, dannelseskulturens glansperiode, har det længe været påfaldende upåagtet, at dannelse udgør et omfattende og problemfyldt tema i hans vidtstrakte forfatterskab, det pseudonyme såvel som det opbyggelige. Adskillige af hans værker har et umiskendeligt mellemværende med den klassiske dannelsesroman (- tænk blot på forholdet mellem den modne, panoptiske fortæller og den uafklarede yngling i Gjentagelsen), men også en række eksistentielle nøglebegreber som »Vorden«, »Stræben«, »Tilblivelse«, »Udvikling« og »Opdragelse« er typiske dannelsestermer. Kierkegaards polemiske udestående med dannelseskulturen, kulminerende i den herostratisk berømte kirkekamp, lader sig i nogen grad biografisk begrunde, men skyldes dog først og fremmest den tiltagende uforsonlighed, hvormed han opfatter forholdet mellem kristendom og kultur.
Med udgangspunkt i dannelsesteoretikere som Wilhelm V. Humboldt, Goethe, Kant og Schiller vil Hermann Schmid og Joakim Garff debattere rækkevidden og rimeligheden i den dannelseskritik, som en af de mest dannede blandt kristenhedens foragtere fremsatte for mere end 150 år siden.

Torsdag den 24. februar kl. 19.30
Den andens blik: Kierkegaard og narrativ identitet
Foredrag v/ Brian Söderquist, Lektor, Ph.d.
Foredraget sætter fokus på Kierkegaards forståelse af forholdet mellem fiktion og det selvbiografiske narrativ. I hvor høj grad kan selvet siges at være en fiktiv skabelse og hvorledes bidrager den andens blik i denne selvfremstilling?

Torsdag den 31. marts kl. 19.30
Kierkegaard ud i den blå dimension – Om at arbejde med stemningsdiagrammer og dæmoniske tilstande
Foredrag v/ Mette Mejlhede, Adm. Dir. Copenhagen Coaching Center & Kim Gørtz, Ph.d. og Seniorkonsulent, Center for Erhvervs- og Ledelsesfilosofi.
Det er efterhånden alment kendt, at man kan bruge Kierkegaards tanker; anvende hans filosofi & teologi og i det hele taget lade sig inspirere af hans forfatterskab, i forhold til sig selv, sit eget liv, omverden og sine medmennesker. At omsætte Kierkegaard i forhold til erhvervsmæssige sammenhænge er imidlertid relativt nyt. Selvom omsætteligheden af hans tænkning, m.m. er blevet gjort bl.a. ift. ledelse, samtalekunst og etiske refleksioner og praktisk adfærd, er det vores ambition i dette indlæg at vise nogle nye facetter af applikationen af Kierkegaard. Vi vil med andre ord invitere deltagerne i selskabet med ind i det vi mener Kierkegaard forstår som: ”Trodsighedens fortvivlelse”. Med andre ord vil vi skildre nogle dæmoniske billeder og træk til et stemningsdiagram, hvori en række konkrete, følelsesmæssige dynamikker kommer til udtryk. Du vil som deltager blive aktiveret til at skulle forholde dig til, mener vi, væsentlige passager i ”Sygdommen til døden”, og samtidig være med til at danne grunden for et bedre erhvervsfilosofisk arbejdsmiljø indenfor rammerne af det moderne eksistensdrama.

Torsdag den 28. april kl. 19.30
Guds fornyelse
Foredrag v/ Niels Grønkjær, Valgmenighedspræst, dr.theol.
Med baggrund i den apostolske trosbekendelse, Hegel, Heidegger og Vattimo argumenterer foredraget for at kristendommens Gud er en levende treenig Gud som i sig selv er bevægelig, og som gennem sin inkarnation har svækket sin magt. Denne Gud er ikke den metafysiske, uforanderligt eksisterende Gud. Foredraget vil indeholde nogle bemærkninger til Kierkegaards skrifter.

Torsdag den 26. maj kl. 19.30
Søren Kierkegaard og den italienske retsfilosof Giorgio Agamben.
Foredrag v/ Leif Bork Hansen, Sognepræst
Giorgio Agamben hører til en af de betydeligste filosoffer i dag i europæisk tænkning. Det er bemærkelsesværdigt, at han i sin beskæftigelse med det retsløse, det nøgne menneske – på baggrund af hvad der skete i koncentrationslejren Auschwitz – knytter ved Kierkegaards opfattelse af den enkelte som undtagelsen, den ekstraordinære.

Torsdag den 29. september kl. 19.30 AFLYST! pga. sygdom.
Ind-bildning: Fantasiens re-figurationer ud fra Indøvelse i Christendom
Foredrag v/ Caludia Welch, Prof. MSO, ph.d., dr.habil.
Det tyske ord Einbildung, på dansk indbildning, har flere konnotationer: det at danne sig et billede (og evt. at bilde sig noget ind) og det at blive dannet ifølge et billede. Med udgangspunkt i Indøvelse i Christendom (1850) diskuteres fantasiens re-figurationer. Spørgsmålet er, hvordan ”ydre” æstetiske billeders indtryk eller ”indre” mentale forestillings- eller erindringsbilleder får omdannende betydning for et menneskes identitet.

Foredraget vil fokusere på billeddannelsens, billedbetragtningens og billedtilblivelsens hermeneutik og pragmatik, dvs. på den eksistentielle bevægelse fra betragtning til handling og fra forbillede til efterlignelse.

En række teologiske spørgsmål rejser sig i og i omegnen af den kierkegaardske tekst. Hvad vil det sige at være skabt som Guds billede (imago Dei) og at være på vej til at selv blive til Kristi billede? Hvad vil det sige at ligne Kristus i efterfølgelsen (imitatio Christi)? Og hvad vil det sige at se det usynlige med troens øjne (troens autopsi eller selvsyn)?

Torsdag den 27. oktober kl. 19.30 AFLYST! pga. sygdom.
Hegel – Kierkegaard – tur-retur
Foredrag v/ Jørgen Carlsen, Forstander ved Testrup Højskole, mag.art. i idéhistorie og medlem af Det Etiske Råd.

Den tyske filosof G.W.F. Hegel er mestertænkeren over dem alle i første halvdel af 1800-tallet. Han fyldte så meget, at han praktisk talt ikke var til at komme uden om. I Tyskland blev han efter sin død i 1831 udsat for snævre overhalinger inden- og udenom til venstre eller højre, hans tænkning blev vendt på vrangen eller på hovedet eller stillet på benene.

I Danmark var hans skæbne anderledes. Her blev Hegels system udsat for en filosofisk sabotageaktion, der fik kolossen til at ryste på sine lerfødder. Hovedmanden var selvfølgelig Søren Kierkegaard, men andre sekunderede ham, bl.a. Grundtvig.

Spørgsmålet er, hvordan Hegel mon ville have svaret på Kierkegaards kritik, hvis han havde haft mulighed for det. En ting er temmelig sikker: han ville næppe have overgivet sig betingelsesløst og pænt sagt ”Undskyld, jeg tog fejl!” Det kunne jeg godt tænke mig at fundere lidt over.

Torsdag den 24. november kl. 19.30
Nietzsche og Kierkegaard
Foredrag v/ Steffen Støvring, tidl. seminarielektor og studenterpræst

Man kan finde mange lighedspunkter mellem disse to giganter. Begge søgte de nærværet under alle forhold. Begge var villige til den yderste ensomhed. Begge underlagde sig kompromisløst en impuls, der var større end dem selv. Og også i detaljen er der mange lighedspunkter.

Alligevel er det at gå fra læsning af Nietzsche til læsning af Kierkegaard som et bevæge sig fra én verden til en anden, en helt anderledes. Og man presses til at vælge. Men måske kan man blive grundlæggende inspireret af dem begge.

Steffen Støvring, som er tidligere seminarielektor og studenterpræst (og Nietzsche-ekspert) introducerer Nietzsches hovedtanker og forsøger en sammenligning med Kierkegaards.

Torsdag den 28. januar kl. 19.30
Lévinas som korrektiv til Kierkegaard
Foredrag v/ Professor emeritus, dr. theol. et phil. Peter Kemp
Søren Kierkegaard og Emmanuel Lévinas er begge subjektivitetstænkere, men de tænker subjektets forhold til fællesskabet forskelligt og dermed også forholdet til guddommelig transcendens forskelligt. Ikke desto mindre kan Lévinas’ kritik af Kierkegaard læses som et korrektiv til ham uden at forskellen udviskes.

Torsdag den 25. februar kl. 19.30
Kierkegaard & Hegel
Foredrag v/ Cand.theol et Ph.d. Studenterpræst Birgitte Kvist Poulsen
Menneskets forhold til det evige, det uendelige, står centralt i både Kierkegaards og Hegels tænkning. Foredraget tager udgangspunkt i de to tænkeres menneskesyn og herunder forholdet mellem gudbilledlighed og synd. Der er oplagte ligheder imellem dem, men naturligvis er der også forskelle. Lighederne finder vi bl.a. i overbevisningen om, at tvetydigheden eller dobbeltheden er karakteristisk for den menneskelige eksistens. Hvad vi stiller op med dette vilkår, hvordan vi lever i og med dobbelthederne, tolkes dog forskelligt. Og det har i sidste ende at gøre med deres opfattelse af forholdet mellem det jordiske og det evige.

Torsdag den 25. marts kl. 19.30
Synden – mellem Kierkegaard og Bonhoeffer
Foredrag v/ Professor, dr. theol. Kirsten Busch Nielsen
Som de fleste i sin generation betragtede den tyske Dietrich Bonhoeffer (1906-1945) Søren Kierkegaard som en afgørende del af sin teologiske bagage. Særligt i menneskesynet og frelsesforståelsen fandt Bonhoeffer arven fra Kierkegaard forpligtende, mens han nærmest brysk undsagde Kierkegaards efter hans mening mangelfulde syn på socialitet og kirke. Foredraget skitserer systematisk Bonhoeffers forhold til Kierkegaard (et tema, som mange erklærer deres interesse for, men som kun få for alvor har taget fat på) og fokuserer dernæst på syndsforståelsen som et af de perspektivrige teologiske mellemværender mellem Kierkegaard og Bonhoeffer.

Torsdag den 22. april kl. 19.30 (Bemærk dato og form!) – udskudt til efteråret pga. sygdom
Med Frygt og Bæven
Debataften v/Lektor, Prodekan Troels Nørager & Adjunkt Iben Damgaard – Begge fra Århus Universitet
Søren Kierkegaards værk Frygt og Bæven er én lang ode til Abraham som troens fader. Det er også en fornem opvisning i Kierkegaards fortællerkunst og hans evne til at genfortælle de bibelske beretninger på en måde, der gør dem både nærværende og provokerende. I Frygt og Bæven præsenteres vi for Troens Ridder, Suspensionen af det Ethiske og Tavshedens Tale. Men måske møder vi også irrationalisme, fundamentalisme og mangel på argumentation i værket?
Vi lader lektor og prodekan ved Århus Universitet, Troels Nørager og adjunkt, Århus Universitet, Iben Damgaard diskutere skriftet og hinandens synspunkter på det og glæder os også til en livlig debat med tilhørerne ved dette arrangement.

Torsdag den 27. maj kl. 19.30
Filosofisk konstruktivisme i Kierkegaards skabelsesmetafysik og i Ricœurs filosofiske hermeneutik
Foredrag v/ Lektor Carsten Pallesen – Teologisk Fakultet, Københavns Universitet I Philososphiske Smuler tegnes omridset af en konstruktivistisk erkendelsesteori med udgangspunkt i ’Øjeblikket’ som et absolut faktum og som evighedens tilblivelse. Med konstruktivisme tænkes her på en teori der hævder, at det sande er erkendeligt for så vidt som, det er skabt. Erkendelsen af det virkelige som fornuftigt beror på, at Gud selv har frembragt virkeligheden. Det samme gælder, ifølge Ricoeur, i en modificeret, endelig og brudt form om den menneskelige erkendelse. Han hævder også, at den menneskelige væren kendes ad omvejen over fremmedgjorte objektiverede tegn, der vidner om en underliggende værensanstrengelse. Det er denne ’poly-tetiske’ refleksionsteori forstået som en ontologisk, antropologisk og teologisk grundfigur, som er baggrunden for foredraget, og som jeg har fremdraget i min Ricœur afhandling, Handlen og væren.

Torsdag den 30. september kl. 19.30
Med Frygt og Bæven
Debataften v/Lektor, Prodekan Troels Nørager & Adjunkt Iben Damgaard – Begge fra Århus Universitet
Søren Kierkegaards værk Frygt og Bæven er én lang ode til Abraham som troens fader. Det er også en fornem opvisning i Kierkegaards fortællerkunst og hans evne til at genfortælle de bibelske beretninger på en måde, der gør dem både nærværende og provokerende. I Frygt og Bæven præsenteres vi for Troens Ridder, Suspensionen af det Ethiske og Tavshedens Tale. Men måske møder vi også irrationalisme, fundamentalisme og mangel på argumentation i værket?
Vi lader lektor og prodekan ved Århus Universitet, Troels Nørager og adjunkt, Århus Universitet, Iben Damgaard diskutere skriftet og hinandens synspunkter på det og glæder os også til en livlig debat med tilhørerne ved dette arrangement.
Til grund for debatten ligger Troels Nøragers Taking a Leave of Abraham, Aarhus Universitetsforlag og Iben Damgaards At lege fremmed med det kendte, Anis. Begge bøger udkom i 2008.

Torsdag den 28. oktober kl. 19.30
Hvorfor jeg foretrækker Grundtvig!
Foredrag v/ Kirkeminister, Cand.jur., tidl. Vicepolitimester Birthe Rønn Hornbech
Præstedatteren Birthe Rønn gik ikke i sin fars fodspor men læste i stedet for jura og sluttede sin karriere inden for politiet som vicepolitimester. Men hendes kirkelige og teologiske interesser har aldrig fornægtet sig.
Hun er skattet og flittig foredragsholder, og hun har i mange år som formand for kirkeudvalget i Folketinget kunnet bide dem i haserne, som efter hendes mening trængte til det.
I de sidste par år som kirkeminister er det hende selv, som har stået for skud. Men det har ikke svækket hendes brændende interesse for teologi og folkelighed.

Torsdag den 25. november kl. 19.30
Stadier på antisemitismens vej – Søren Kierkegaard og jøderne
Foredrag v/ Forfatter Peter Tudvad
»Kierkegaard er ikke alene Danmarks største Geni«, skrev en kronikør i National-Socialisten i februar 1940, »hans Skrifter indeholder tillige de fortræffeligste Anvisninger til det danske Folks Frigørelse fra den jødiske Aand, der mere og mere har taget Overhaand i Danmark, og som han ansaa sig for kaldet af Forsynet til at bekæmpe.«
Selv om det nazistiske ugeblad skærpede Kierkegaards antisemitisme og overdrev dens proportioner, så var det ikke uden belæg i hans skrifter. Her kunne han både skrive om jødernes særlige »Forkjerlighed for Penge« og skælde en redaktør ud som »Jøde-Dreng«, mens kun døden – som ubønhørlig ågerkarl – var »værre end den blodtørstigste Jøde«.
Men var det blot en lidet stoisk filosof, der her gav sin personlige krænkelse luft i nogle få udfald? Var det bare samtidens almindelige antisemitisme, der ytrede sig i Kierkegaards ord? Eller var det også en teolog, der i jødedommen havde fundet en kærkommen allegori over alt ukristelighedens væsen?
Disse og mange andre relaterede spørgsmål forsøger Peter Tudvad at give svar på i foredraget og i sin nye bog, Stadier på antisemitismens vej – Søren Kierkegaard og jøderne (udgives på Rosinante den 9. nov. 2010).